Der går ofte mange år fra, at de strategiske tanker på et byggeprojekt udvikles, indtil at byggeriet står færdigt. Der sker typisk en stor udskiftning i projekt- og brugergrupper, så de folk, der deltager i de indledende høringsprocesser og arbejdsgrupper i udviklingen af fx skoler eller daginstitutioner ikke de samme, når byggeriet er klar til indflytning. De mennesker, som i sidste ende skal indtage byggeriet, kan derfor risikere ikke at kende baggrunden for en lang række beslutninger. Dermed har de ikke de optimale betingelse for at anvende byggeriet, som det var tiltænkt, og det er et stort problem, fortæller tidligere projektleder i Aarhus Kommune, Lene Vestervang. I dag er hun konsulent i arkitektvirksomheden RasmusRasmus.
Uddannelse af rumvejledere
Da lærere og elever flyttede ind på Frederiksbjerg Skole tog man konsekvensen af nogle ibrugtagningsvanskeligheder. Skoleledelsen valgte nemlig at udnævne en lærer til rumvejleder. Læreren havde fulgt projektet fra start, så hun havde et indgående kendskab til projektets vision. Som rumvejleder skulle hun derfor være med til at forklare de øvrige lærer og elever, hvordan de fysiske rammer var tiltænkt at understøttede den læringsfilosofi, man havde for skolen.
Rumvejlederen bidrog positivt til en optimal ibrugtagning af de nye rammer. Og nu går Aarhus Kommune et skridt videre og bruger de gode erfaringer fra Frederiksbjerg Skole til at gøre rumvejlederfunktionen til en integreret del af nye skoleprojekter. Desuden udvikler Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) en uddannelse på området.
”De fysiske rammer er jo helt afgørende for børns indlæring. Så bruger skolen belysningen eller ventilation forkert, så har det jo stor pædagogisk betydning”, fortæller Lene Vestervang.
Hun anbefaler derfor, at der altid tilknyttes en rumvejleder, når det fx handler om skolebyggeri. Det er en person, der uddannes til at følge et byggeprojekt på vej og som supplerer skolelederen, der ellers normalt alene er den person, som følger byggeriet. Bl.a. er det et selvstændigt opmærksomhedspunkt, at lærerne også skal kende bygningens tekniske formåen og være mere opmærksom på belysning, akustik og ventilation.
”Vi ser bare ofte i Aarhus, at skolelederen skiftes ud over de mange år et skolebyggeri er undervejs. Og det er sårbart. Der tabes en masse baggrundsviden, og der opstår en risiko for, at den organisation som flytter ind, har meget lidt viden om de bagvedliggende tanker om bl.a. pædagogisk praksis og drift af skolen. I værste fald bruges skolen forkert, hvilket kan have konsekvenser for børnenes indlæring og velvære.”
Pædagogisk eftersyn i København
I Københavns Kommune har man også sat fokus på ibrugtagning og bygningernes funktionalitet i forhold til den praksis de understøtter. I Børne- og Ungdomsforvaltningen vil man fra sommeren 2021 fortage pædagogiske etårseftersyn på færdige byggeprojekter. Både på skole- og børneinstitutionsområdet.
”Vi bygger ud fra funktionsprogrammer, der definerer vores byggeri. Normalt har vi jo almindelige etårseftersyn på de fysiske rammer. Nu vil vi også have det på funktionaliteten, så vi får feedback på, hvordan rammerne anvendes”, fortæller Mette Rose Eriksen, der er chefkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Hun står bag udviklingen af det nye evalueringsprogram.
Det kan fx være om særlige installationer til udeundervisning virker efter hensigten, eller om man kan gøre noget konkret for at forbedre brugen. Desuden indhentes der viden, som kan udvikle kommunens funktionsprogram og dermed udvikle kvaliteten på både skole og børnepasningsområdet.
”Vi får et tilbageløb af data og viden, så vi ved, hvad vi skal gøre bedre på næste byggeprojekt. Men evalueringen giver også feedback til skolens ledelse. De får strategisk input til, hvordan de kan bruge deres skole bedre og løfte kvaliteten i undervisningen”, fortæller Mette Rose Eriksen.
Hun nævner, at gennemsynet kan vise sig at være særligt relevant for skoler, hvor der fx er skiftet ud i ledelsen undervejs i et byggeprojekt, så ingen på skolen rigtigt kan huske de oprindelige tanker bag byggeriet. Eftersynet giver skolen lejlighed til at genbesøge de oprindelige hensigter og måske justere deres undervisning og pædagogiske organisering efter de fysiske rammer.
Nyt projekt i Bygherreforeningen skal sikre optimal ibrugtagning
I Bygherreforeningen følger man med interesse de nye tiltag for at sikre en bedre ibrugtagning af byggeri, fortæller direktør Henrik L. Bang.
”Tendenser peger på, at hele den forandringsledelse, som sikrer en god overgang til drift bliver opprioriteret i disse år. På samme måde ser vi, at man i stigende grad interesserer sig for bygningen funktionalitet og effekt efter ibrugtagning. Med et nyt stort projekt, der særligt fokuserer på skolebyggeri, arbejder vi derfor på at kunne levere nogle frit tilgængelige værktøjer, som kan give inspiration til alle vores medlemmer i forhold til at sikre en optimal ibrugtagning og dermed værdiskabelse i det endelige byggeri”, fortæller direktør, Henrik L. Bang.
Bygherreforeningens projekt ”Byg til velfærd” har samlet 20 bygherrer, rådgivere, forskere og skoleledere til en række workshops. Over det næste halve år vil der blive publiceret en række værktøjer, der kan anvendes i forskellige dele af det kommunale landskab med et formål om at hæve vidensniveauet for, hvordan man skaber bedre skolebyggeri.
