Entreprenørens 5 gode råd til at få flere lærlinge på byggeprojekterne - Bygherreforeningen

Nyhed -

17/12/2020

Entreprenørens 5 gode råd til at få flere lærlinge på byggeprojekterne

Sociale klausuler og ønsket om at der uddannes flere unge i byggebranchen fylder meget i mange byggeprojekter og i kontrakter mellem bygherrer og entreprenører. Det er bl.a. fordi der uddannes for få håndværkere til at dække fremtidens behov for faglært arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen, og fordi branchen har potentiale til at samle nogle af de unge op, der ellers ikke kommer i uddannelse. Hør hvordan bygherren kan hjælpe entreprenøren til at sikre, at der bliver uddannet flere lærlinge på landet store byggeprojekter.

KAB og MT Højgaard har indgået et samarbejde med Byg med Unge-alliancen, for at få flere lærlinge på deres byggeprojekt . Byg med Unge-alliancen er et initiativ fra Bygherreforeningen, der skal rådgive og vejlede landets bygherrer, i forhold til, hvordan de kan sikre at der uddannes flere lærlinge på deres byggepladser. Erik Villads Hansen, seniorprojektchef hos MT Højgaard, har ledet byggeriet, og arbejdet tæt sammen med Byg med Unge-alliancen. Samarbejdet har givet ham nye erfaringer i forhold til hvornår der skal være lærlinge på byggeriet, hvilke entrepriser de skal komme fra og hvordan man sikrer en god dialog og at planen overholdes – også af underentreprenørerne. Han deler ud af sine erfaringer, og kommer med gode råd til andre entreprenører såvel som bygherrer, der gerne vil have flere lærlinge på deres byggepladser og dermed tage den stigende udfordring om manglende faglærte op.

Erik Villads Hansen har følgende gode råd til entreprenørens arbejde med at skaffe flere lærlinge på deres projekter:

 

Fokuser på antal lærlingetimer fremfor antal lærlinge
Mange entreprisefag og underentreprenører har måske kun få medarbejdere, og i nogle tilfælde er der kun tale om en enkelt person eller to. Her kan det være en udfordring at sikre en lærling. Opstil derfor mål omhandlende det samlede antal af lærlingetimer fremfor at sætte sig fast på et bestemt antal lærlinge knyttet til projektet.

Inddrag en uvildig person
En uvildig person kan gavne, da det ikke altid falder naturligt for total- eller hovedentreprenøren også at påtage sig en rolle som ansættelsesrådgiver eller rådgive samarbejdspartnere og underentreprenører om lærlingeproblematikker og ansættelser. En uvildig person kan hjælpe med at italesætte den generelle problematik om lærlingemanglen.

Skab en enkel og tillidsbaseret dialog med underentreprenørerne
Det skal være nemt for de involverede parter fx at registrere timer, og det kræver desuden at man har tillid til at entreprenører og underentreprenører registrerer lærlingetimerne korrekt og overholder klausulerne. En løbende timeregistrering gør målsætningerne håndgribelige og man får dermed et bedre overblik og kontrol over projektet.

Brug en lærlingeskabelon
Standardisér dialogen ved hjælp at en skabelon eller et skema. Byg med Unge-alliancen har udarbejdet et skema til at udfylde mål om lærlingetimer, registrere data og måle performance. Introducér skemaet tidligt i samarbejdet, så der ikke hersker tvivl om hvordan det skal udfyldes eller hvorfor det er vigtigt.

Tænk på fremtidsværdien
Husk dig selv og hinanden på, at en god lærling eller praktikant kan blive en værdifuld medarbejder i fremtiden.

 

Et sjette råd: Det starter hos bygherren

Mens Erik Villads Hansen gerne vil opfordre alle entreprenører til at indtænke både det kortsigtede og langsigtede værdipotentiale i at have lærlinge på byggeprojekterne, har han også et opråb til landets bygherrer. Han siger: ”Det starter i byggeriets tidlige faser hos bygherren, og her kan lægges et godt fundament for lærlingeindsatsen i resten af projektet og blandt byggeriets resterende aktører. Fokusér på at indarbejde lærlingeklausuler tidligt i udbudsmaterialet og italesæt løbende disse krav. Ved at opstille konkrete lærlingemål i udbudsmaterialet, kan bygherren sikre en fælles forståelse for ambitionerne omkring lærlinge, hvilket både kan styrke den senere dialog og være med til at normalisere brugen af lærlinge og dermed gøre det til hverdag for entreprenørerne på længere sigt”.

 

Et samarbejde der gavner entreprenørerne 

Det konkrete projekt som Erik Villads Hansen har ledet og sikret lærlingepladser på, er opførelsen af 107 ungdomsboliger på AC Meyers Vænge i Sydhavnen. På projektet fungerer KAB som bygherreadministrator på vegne af Boligselskabet AKB København, og KAB indgik tidligt en partnerskabsaftale med Byg med Unge-alliancen om at få flere faglærte lærlinge involveret i byggeriet.

Efter 33 år hos MT Højgaard har Erik Villads Hansen for første gang opstillet målsætninger og registeret et byggeprojekts lærlinge, da der blev indgået en klausul om at have 1,5 årsværk lærlinge og en årsværkstuderende – et mål som i øvrigt er blevet indfriet.

Om partnerskabet generelt siger han: ”Jeg kan helt klart anbefale andre entreprenører at indgå i et samarbejde med Byg med Unge-alliancen. Alle entreprenører, store som små, der beskæftiger sig med lærlinge kan få gavn af et sådant samarbejde – og i særdeleshed dem, der også arbejder med underentreprenører”.

 

 

Om Byg med Unge-alliancen

Gennem Byg med Unge-alliancen tilbyder Bygherreforeningen landets store bygherrer et partnerskab, der sikrer flere praktikpladser på de store byggeprojekter. Indtil videre har indsatsen hjulpet 19 bygherrer og entreprenører på byggerierne. Det har ført til 130 praktikpladser.

”For Byg med unge-alliancen har samarbejdet med seniorprojektchefen fra MT Højgaard givet mulighed for at afprøve en skabelon for plan og registrering af lærlingetimer på byggepladsen. Afprøvning har vist at skabelonen er let at anvende og understøtter byggelederens løbende dialog med entreprenørerne om lærlinge på byggesagen. Arbejdet med at sikre lærlinge på byggerierne kræver som alt mulig andet på en byggesag en enkel og håndterbare procedure, hvilket skabelonen kan bruges til” siger Mette Kristensen, projektleder i Byg med unge-alliancen.

Byg med Unge-alliancen kan bl.a. bistå med at udforme krav eller ønsker til entreprenører om praktikpladser på byggeriet i udbudsmaterialet, guide bygherren gennem overvejelser omkring estimering af mulige praktikpladser og hvilke entrepriser, der er uddannelsesrelevante samt understøtte dialogen med entreprenøren om normering af praktikpladser på deres entreprise. Læs mere.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev