Folkeskolen er et af det danske velfærdssamfunds bygningsmæssige flagskibe. Det er klart de bygninger, som fylder mest i det offentlige landskab målt i kvadratmeter. Desuden er det kommunernes største udgiftspost. Der bruges årligt 56 mia. kr. på den grundlæggende uddannelse af landets børn og unge.
Men skolebyggeri er i lighed med mange andre bygninger, som huser vores velfærdsinstitutioner, også et kompliceret udviklingsarbejde med utroligt mange hensyn og interesser.
”Skolebygninger er et instrument, der, siden Folkeskolen blev oprettet for cirka 200 år, hele tiden er blevet udviklet og forfinet i forhold til at understøtte læring og udvikling af landets skoleelever til dygtige og demokratiske samfundsborgere. Men folkeskolebyggeri er ofte også mere end det, hvilket gør det ekstra kompliceret”, fortæller vicedirektør i Bygherreforeningen, Hanne Ullum, som er tilknyttet projektet.
Mange interessenter
Hun nævner, at folkeskolerne i Danmark ofte også er hjemsted for fx lokale kultur-, idræts- og fritidsaktiviteter og er et knudepunkt for lokalområdets sammenhængskraft. Disse interesser og hensyn skal også indarbejdes i gode skolebyggerier for at komme godt i mål.
Mangler videndeling
Men sværhedsgraden og vigtigheden af godt skolebyggeri står desværre lidt i kontrast til den manglende videndeling og videnopbygning om at lave godt skolebyggeri på tværs af landets kommuner.
”Alle kommuner bygger løbende nye skoler eller renoverer de gamle. Men ofte gør de det med års mellemrum. Der opbygges sjældent stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte meget komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet. Vi mener, at der er brug for mere viden og videndeling på området. Derfor har vi igangsat dette projekt med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden, der sigter på at løfte hele branchens evne til at skabe bedre skolebyggeri, siger Hanne Ullum.
Værktøjer til branchen
Til at hjælpe har Bygherreforeningen alliereret sig med 22 eksperter fra hele landet, som tæller de førende arkitekter og ingeniører, de mest erfarne ledere og medarbejdere fra de kommunale forvaltninger og en række skoleledere.
Konkret skal gruppen udvikle en række såkaldte dialogværktøjer, der rummer de emner, som bør diskuteres og gennemgås på forskellige tidspunkter i et skolebyggeri for at komme godt i mål.
Værktøjerne anviser, hvilke emner, der skal tales igennem med forskellige interessenter i den tidlige beslutnings- og finansieringsfase, ligesom der anvises, hvilke overvejelser kommunens forvaltninger bør gøre sig i forhold til skolens pædagogik, didaktik og organisering samt rum og funktioner i samarbejde med skolens ledelse. Derudover præsenteres der en række pointer i forhold til at sikre den mest optimale ibrugtagning af skolen i sidste ende. I alt udarbejdes der fire værktøjer til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den endelige overdragelse og ibrugtagning.
De fire værktøjer sættes efterfølgende i spil i branchen via bl.a. netværk, et ambassadørkorps og en række events.
Projektet med at udvikle bedre skolebyggeri er støttet af Realdania og Lokale & Anlægsfonden og i styregruppen sidder bl.a. Kommunernes Landsforening og DCUM – Dansk Center for Undervisningsmiljø. Arbejdet bliver præsenteret på en konference til sommer.
En del af noget større
Det er Bygherreforeningens håb, at dette udviklingsprojekt bliver en forløber for en række indsatser, som sigter på at skabe bedre velfærdsbyggerier i Danmark. Det fortæller Jesper Malm, der er områdechef for udvikling og kommunikation i Bygherreforeningen:
”Forskning har i flere sammenhænge påvist en stærk sammenhæng mellem det byggede miljø og kvaliteten af aktiviteter, bygningerne rummer. Fx har undersøgelser fra DTU i flere omgange påvist, at dårligt indeklima i landets folkeskoler i gennemsnit koster et års indlæring for en folkeskoleelev over et helt skoleforløb. Vi ved fra andre undersøgelser, at god arkitektur kan have decideret helende effekt inden for psykiatrisk behandling, og at indretning af byrum og boliger kan have stor betydning for bl.a. sikkerhed, ensomhed og velvære”.
Han mener derfor, at der er et stort velfærdspotentiale i at skabe bedre rammer for landets velfærdsinstitutioner. Desuden vil det udvikle byggebranchen. Stærkt offentligt byggeri er en god eksportvare.
Han forestiller sig, at projektet omkring skolebyggeri bliver startskuddet til en række projekter, som sigter på fx at udvikle bedre plejeboliger, daginstitutioner og idrætsbyggerier. Sådanne projekter vil i sidste ende føre til mindre ensomhed og sygdom blandt ældre, øget kvalitet i børnepasning samt styrke landets sundhed.
For mere information om Bygherreforeningens projekt kan du kontakte kompetencechef Christine Skovgaard Madsen, og projektchef Lars Bertelsen.
Følgende eksperter inden for skolebyggeri bidrager til udvikling af projektets værktøjer:
- Bodil Bøjer, Designskolen
- Ditte Rode, Christensen & Co.
- Poul Janum, CREO
- Peter Jørgensen, Dall og Lindhardsen
- Berith Skinhøj Pedersen, friis moltke
- Charlotte Nordenhof Wernersen, Gladsaxe Kommune
- Celine Bardram, Helsingør Kommune
- Hanne Andersen, Hvidovre Kommune, Center for Trafik- og Ejendomme
- Katja Viltoft, JJW ARKITEKTER
- Ulla Kjærvang, Kjærvang
- Nana Ussing Lunøe, Kuben Management, København
- Mette Rose Eriksen, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen
- Peter Hesselholt, MOE A/S, Bygherrerådgivning
- Britta Hjuler, Pluskontoret Arkitekter A/S
- Lene Vestervang Olsen, Rasmus&Rasmus
- Henrik Bendix Olsen, Roskilde Kommune
- Susanne Hansen, Rubow Arkitekter
- Karin Elbek, RUM Arkitekter
- Trine Vermund, Skala Arkitekter, Bygherrerådgivning
- Betina Bruhme Haacks, Skanderborg Kommune
- Birgit Worm, SWECO Øst / KANT
- Martin Berhardt, Søndervangskolen
- Louise Thorup Frederiksen, Aalborg Kommune
- Christoffer Vengsgaard, Aarhus Kommune
- Nanna Calmar Andersen, Aarhus Kommune
