Ny politisk bæredygtighedsstrategi er en god aftale for byggeriet - Bygherreforeningen

Nyhed -

05/03/2021

Ny politisk bæredygtighedsstrategi er en god aftale for byggeriet

Bygherreforeningen hilser dagens politiske aftale om en ny bæredygtighedsstrategi for byggeriet velkommen. Aftalen, som er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, peger på en god bæredygtig udvikling i byggeriet, og er et godt arbejdsgrundlag for både kommende lovgivning og branchens fremtidige aktiviteter. Strategien vil særligt vise sin værdi, når den kan bakkes op af konkrete målsætninger på en række af initiativer, og følges op af justering af de rammebetingelser, der gør den mulig at implementere.

Særligt er Bygherreforeningen glad for, at grænseværdierne for CO2-udledning er rykket frem i forhold til det oprindelige udspil fra Regeringen, og med en realistisk indfasning af nye krav.

“Vi er positive overfor den trinvise indfasning af CO2-krav, som ligner den, vi kender fra energiklasserne, hvor der også løbende vurderes om erhvervet kan levere fornuftigt på kravene”, lyder det fra direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang.

Han efterlyser samtidig flere konkrete målsætninger i strategien.

”Udover CO2-loft, krav om LCA-beregninger og målsætninger for den frivillige bæredygtighedsklasse er det sparsomt med målsætninger på de mange enkelte initiativer. Det gælder ikke mindst initiativet om at fremme bæredygtighed i renovering, som i aftaleteksten beskrives i noget vagere termer end kravene til nybyggeri. Uden faste målsætninger, kan det være svært at se, om der rent faktisk sker noget,” siger han.

Godt med grundig analyse
Men Henrik L. Bang hilser med tilfredshed det spirende følge-eller-forklar-princip i aftalen, hvor der lægges op til grundigere analyser før bygninger nedrives, velkomment. Nyere beregninger viser nemlig store gevinster ved at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt, når det ikke er strengt nødvendigt. Ikke kun ud fra en CO2-betragtning, men ud fra et bredere bæredygtighedsperspektiv.

Med i koordineringsudvalg
Bygherreforeningens direktør mener, at bygherrerne er naturlige bidragsydere, når den nærmere implementering af den nye strategi skal planlægges.

”Vi deltager gerne i koordineringsudvalg, så det sikres at implementeringen kommer til at fungere fra et kundeperspektiv. Vores medlemmer arbejder i forvejen med at indarbejde CO2-krav i udbud og med digitalisering som metode til at evaluere bæredygtigheden af projekter, bl.a. ud fra verdensmålene, hvorom vi for et år siden udgav et bygherremanifest som opfordring og inspiration til at formulere målsætninger for bæredygtighed og løbende følge op på dem”, fortsætter Henrik L. Bang.

Kærkommen fokus på byggeteknik
Udover det perspektivrige i at renovere mere, giver den nye strategis fokus på byggeteknisk kvalitet og ressourceforbrug også god mening. Her er der meget bæredygtighed at hente i både produktionen af materialer og byggeprocessen, og nye koncepter der effektiviserer og skaber bæredygtighed også i økonomien er kærkomne. Det kan for eksempel være gennem fortætning af byområder, hvor der samtidigt kan ses kritisk på, hvordan kravsstillelsen spiller ind på den slags byggeri, herunder reglerne om parkering.

Understøttes med rammebetingelser
Der er to indsatser, som Bygherreforeningen savner i aftalen, og som har været efterspurgt af foreningen, sammen med flere andre af byggeriets parter gennem mange år, og som særligt er rettet mod de offentlige bygherrer. Det gælder rammebetingelserne for at tænke i porteføljepleje og -styring samt samtænkning af drift- og anlægsbudget, der i dag er adskilte.

”Sidstnævnte hindrer almene og offentlige bygherrer i at arbejde med reel totaløkonomi, fordi rammebeløb eller anlægsloftet hindrer at en langsigtet driftsgevinst kan veksles til en højere anlægsudgift. På den korte bane kan bedre muligheder for ESCO måske fremme udviklingen og vise fordelene herved. Totaløkonomi er en grundpille, når vi tænker bæredygtigt byggeri, og derfor kunne vi godt have tænkt os, at det havde været med. Vi mener ikke, at man kan nå i mål med klimamålsætningerne, hvis man ikke fjerner barriererne for totaløkonomien”, slutter Henrik L. Bang.

Yderligere information, kontakt:

Graves Simonsen, projektchef
Telefon: (+45) 2030 2750
Mail: gks@bygherreforeningen.dk

Henrik L. Bang, direktør
Telefon: (+45) 4042 5575
Mail: hlb@bygherreforeningen.dk

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev