Byggeriet buldrer derudaf trods Corona - Bygherreforeningen

Nyhed -

04/06/2021

Byggeriet buldrer derudaf trods Corona

Med kraftigt stigende boligpriser er det måske ikke en overraskelse, at der også er fuld fart på byggeriet. Den nye trendrapport fra Byggefakta viser, at 2021 ser ud til at blive et rekordår på flere områder – fra det private til det almene boligbyggeri – med hovedstadsområdet som den store vækstmotor. Der er kun nedgang på enkelte dele af det offentlige byggeri, hvor uddannelsesinstitutioner, ligesom energi- og renovationsområdet går lidt ned i aktivitetsniveau.

Selvom 2020 overordnet blev et godt byggeår, til trods for COVID-19, var det ikke alle dele af branchen, der havde det lige godt. Bl.a. oplevede boligbyggeriet efter flere års vækst en markant nedgang.  Efter første kvartal af 2021 ser nedgangen for boligbyggeriet dog ud til at være vendt, og branchen kan se frem til et år med fuld fart på, viser den nye prognose fra Byggefakta A/S.

Markant fremgang i boligbyggeri

Ifølge den nye prognose, forventes det, at der igangsættes bygge- og anlægsprojekter for 100,8 mia. kr.  i 2021. Det svarer til en fremgang på ni milliarder i forhold til niveauet i 2020. Og det er særligt fremgangen i boligbyggeriet, der trækker tallene op. Der forventes at blive igangsat boligbyggerier for 43,3 mia. kr. i år, hvilket er rekordhøjt.

Thomas Bejer-Andersen, administrerende direktør i Byggefakta forklarer:

”Den positive udvikling skyldes især, at boligbyggeriet i Region Hovedstaden, efter en stor tilbagegang sidste år, atter har fundet fodfæste. Ligeledes er der planlagt flere boligprojekter i både Region Sjælland og Midtjylland i 2021 end i tidligere år. Den positive udvikling skyldes bl.a., at mange boligprojekter i regionerne er blevet udskudt fra 2020 til 2021. Det er oplagt at bruge pandemien som forklaring, men det er kun delvist rigtigt. COVID-19 gav et kortvarigt ophold og har forårsaget længere myndighedsbehandling. Men ser vi på de konkrete projekter, virker det også til at være et sammenfald af andre faktorer”.

Det er især de almene boligselskaber, der har flere projekter i pipelinen. Ifølge prognosen forventes det, at der igangsættes almene boligprojekter for 12,7 mia. kr. i 2021, hvilket er en fremgang på 16 pct. i forhold til 2020. De almene boligselskaber har de seneste mange år ligget meget stabilt, men pga. coronakrisen besluttede regeringen, at fremrykke renoveringsprojekter for i alt 18 mia. sidste år. Det kan nu aflæses i tallene.

Derudover viser prognosen også en stor fremgang for projekter med private bygherrer, hvor især flere boligprojekter – men også en mindre fremgang for erhvervsbyggeriet – er med til at trække niveauet op.

Femern Bælt-forbindelsen tæller ikke med

Byggefakta oplyser, at selvom Femern Bælt-forbindelsen får sin start i 2021, og at anlægsprojektet med en totalomkostning på 53 mia. kr. bliver Danmarks største, så er det ikke regnet med i statistikkerne. Omfanget af projektet vil påvirke statistikken og give et misvisende billede af udviklingen for byggeriet.

Opmærksom på travlhed

Bygherreforeningen genkender det høje aktivitetsniveau, som Byggefaktas trendrapport peger på. Medlemmerne rapporterer om stor travlhed i branchen, fortæller direktør for foreningen, Henrik L. Bang.

”Der er fuldt gang i byggeriet lige nu. Det virker som et paradoks, at det er sket, mens Corona-epidemien har lukket store dele af landet. Men den er god nok. Og de politiske initiativer om bl.a. at fremrykke renoveringer i en almene sektor samt at hæve anlægsloftet har skubbet på udviklingen”, forklarer direktøren.

Han spår, at det høje aktivitetsniveau holdes en tid endnu, men er ikke for alvor bekymret for, at der bliver for travlt, hvis ellers branchen følger med udviklingen.

”Selvom vi har travlt, ser det ud til at branchen i det store og hele kan følge med. Bl.a. fordi vi er lykkedes med at tiltrække både udenlandske virksomheder og arbejdskraft til landet. Men vi skal naturligvis være opmærksomme på situationen og sikre, at vi i Danmark har hænder til at løfte opgaverne inden for alle fag. Det bliver en afgørende udfordring de kommende år, hvis byggeriet stabiliserer sig på samme høje niveau.”

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev