Danmarks bygninger lider trods rentable renoveringsmuligheder - Bygherreforeningen

Blog -

09/04/2015

Danmarks bygninger lider trods rentable renoveringsmuligheder

Blogindlæg skrevet af: Henrik Garver, Direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

 

image

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Offentlige bygninger er i dag så forsømte at udgifterne til renovering beløber sig til flere milliarder kroner, hvis man gerne vil fastholde den værdi som bygningerne udgør i dag. Tal fra staten, regioner og kommuner skønner at beløbet udgør 40 mia. kr. I FRI’s State of The Nation rapport fra 2012, er det vurderingen, at det faktuelle renoveringsbehov for alle offentlige bygninger er op til 5 til 10 gange større, altså i størrelsesordenen 165-330 mia. kr., idet renoveringsefterslæbet ALENE er udtryk for den manglende vedligeholdelsesstand. Desuden er der i perioden 2008 til 2012 opgjort en stigning på 30 procent i energi- og vedligeholdelsesefterslæbet.

I FRI’s State of the Nation-rapport, er tilstanden af den offentlige bygningsmasse blevet analyseret og har fået karakteren 3,5 på en 5-punkts skala. Karakteren 3.5 viser, at de offentlige bygninger gennem længere tid er blevet forsømt. I de seneste år har politikerne haft fokus på energiforbruget, men desværre konstaterer undersøgelsen at energi- og vedligeholdelsesefterslæbet er steget med 30 pct. Der er i de fleste kommuner kun sat penge af til almindelig vedligehold og ikke til renovering af bygningerne endsige egentlig energirenovering, som der er stigende behov for. Det betyder, at værdien af de offentlige bygninger falder dag for dag.

Vedligeholdelsesefterslæbet betyder også, at en stor del af den offentlige bygningsmasse ikke er energieffektiv, og dermed belaster miljøet mere end den burde. State of the Nation-rapporten viser, at der må forventes en stor stigning i klimaskærmrenoveringer i de kommende 10 år, primært fordi tage og vinduer er så nedslidte, at de skal udskiftes i løbet af en årrække.

For at være rentabelt skal renovering og energirenovering tænkes i sammenhæng. Kommunerne fravælger renovering og energirenovering på grund af en presset økonomi. Det gælder også for projekter hvor reducerede omkostninger til energi og varme betyder at det vil være tjent ind over en kortere periode, endda alene med øje for driften. Hvis man anskuer det ud fra en samlet bygningsværdi, bliver tilbagebetalingstiderne reelt endnu kortere, fordi den eksisterende værdi af en bygning som minimum fastholdes og endda kan øges, ved gennemtænkt renovering. Undersøgelser viser, at det er det op til fire gange billigere, hvis energirenoveringer bliver foretaget samtidig med den almindelige renovering.

Det er utroligt vigtigt at bevare blikket for helheden. Gevinsterne ligger i at fokusere på helheden: omkostninger, drift, energi og renovering samtidig med at renoverede bygninger selvfølgelig skaber et godt indeklima, der er godt for alle brugere, beboere og ansatte der befinder sig i de offentlige bygninger.

 

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

 

 

 

 

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

maj
30
Medlemsmøde

Bygherrefestival 2024

Tilmeld dig en dag, hvor du kan blive inspireret, netværke og få nye faglige perspektiver. Til Bygherreforeningens festival samler vi medlemmerne til en faglig festdag for professionelle bygherrer. Her kan du opleve tankevækkende oplæg og...

maj
30
Medlemsmøde

Bygherreforeningens 25-års jubilæum!

I år har Bygherreforeningen 25-års jubilæum. Vi afholder derfor en festlig fejring heraf i forlængelse af vores årlige medlemsfestival. Jubilæumsfejringen er åben for alle i branchen. Vi glæder os til at se dig!

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev