En renoveringsstrategi er første skridt til et godt renoveringsprojek - Bygherreforeningen

Blog -

29/05/2017

En renoveringsstrategi er første skridt til et godt renoveringsprojek

 Blogindlæg skrevet af: Rolf Simonsen, sekretariatsleder i Værdibyg

 

Foto: Thomas Waras Brogren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er sjældent kun én synder i renoveringsprocessen, der forsømmer den gode forberedelse, og Værdibyg har tidligere resulteret i vejledninger, der bl.a. har givet anbefalinger til at lave bedre forundersøgelser – hvorfor, hvordan, hvornår og hvor mange.

Men det er desværre ikke gjort med det. Helt grundlæggende sker det alt for ofte, at aktørerne kaster sig ud i renoveringsprojektet uden den helt grundlæggende strategi og plan for, i hvilken retning projektet skal bevæge sig. En af forklaringerne kan være, at der alligevel ofte dukker noget uventet op, og i renoveringsprojekter tages tingene derfor i højere grad, som de kommer. Men det er ikke nogen god løsning, og det giver i hvert fald ikke en god renoveringsproces.

 

Strategien beskriver rammer, retning og proces
En af Værdibygs stærkeste anbefalinger til renoveringsprocessen er, at bygherren og dennes rådgivere (meget) tidligt i projektet sætter sig sammen og udarbejder en renoveringsstrategi. Det lyder flot, men det er et forholdsvis simpelt notat, der beskriver renoveringens rammer, retning og proces.

  • Rammer
    Strategien skal synliggøre de grundlæggende rammer og forudsætninger, som renoveringsprocessen skal tage hensyn til. Det kan være bygningens givne rammer (den eksisterende bygning, omgivelserne, fredningsbetingelser) eller bygherrens forudsætninger (økonomiske rammer, tidsplanen eller hensyn til bygningens brugere), som kan være mere eller mindre faste.
    .
  • Retning
    Visionen eller målet er projektets pejlemærke, der hjælper til at træffe de rigtige beslutninger og holde projektet i sporet. Visionen definerer behovene forud for renoveringen samt opstiller målsætninger for, hvad man vil opnå efter renoveringen er gennemført – både mht. bygningen og omgivelserne. Visionen behøver ikke være statisk, men kan med fordel trykprøves og skærpes i takt med brugerinddragelsen øges, og samtidigt bidrage til at fastlægge projektets bæredygtighedsprofil.
    .
  • Proces
    Renoveringsstrategien bør desuden indeholde de overordnede retningslinjer for renoveringsprocessen – f.eks. beslutninger om udbudsform og -format, eventuelle funktionstests før aflevering, organisering og samarbejde, sikkerhedskoordinering osv. – og i hvilken udstrækning driften skal tilrettelægges efter projektet er gennemført.

Udarbejdelsen af notatet sender bygherre og rådgiver gennem sig en række nødvendige overvejelser, der i form af en renoveringsstrategi udstikker retningslinjer for samarbejde og beslutninger gennem hele renoveringsprocessen og fungerer som en overordnet guideline, der fremhæver og hjælper til at fastholde centrale principper for renoveringen.

Renoveringsstrategien kan være en del af udbudsmaterialet og aftalegrundlaget, og dermed en væsentlig del af dialogen og forventningsafstemningen mellem bygherre, rådgivere og entreprenører. Og denne dialog er altafgørende for at få en god og værdiskabende renoveringsproces.

 

Vejledninger viser vejen
Værdibygs vejledninger bygger i høj grad på erfaringer fra praksis, og det gør dem direkte anvendelige i tilrettelæggelsen af bedre byggeprocesser. Erfaringer med de ovennævnte problemstillinger ligger derfor også til grund for to nye, gratis vejledninger ”Renoveringsstrategi” og ”Gode råd renoveringsprocessen”, der udgives den 31. maj hos Grundejernes Investeringsfond. Herefter vil vejledningerne kunne downloades her

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev