Blogindlæg skrvet af: Jesper Malm, Kommunikationschef, Bygherreforeningen
Sikkerhedsvirksomhederne melder om stigende omsætning, og du skal ikke bevæge dig meget rundt i en større dansk by, før du støder på en stor kampesten eller betonklods. Ofte placeret centrale steder som værn mod anslag på bygninger eller pladser.
Udviklingen har særligt taget fart de seneste år. Vildfarne køretøjer mod folkemængder i London, Nice, Stockholm, Berlin og senest i den Catalanske hovedstad har skærpet opmærksomheden. Men også hackerangreb, som det Mærsk var udsat for tidligere på året, driver et nyt fokus på sikkerhed.
Områder, steder og begivenheder, der ikke tidligere ansås som sårbare, sikres i dag på et højere plan. Nu og mange år fremover vil terrorsikring være en integreret del af at arrangere større events som fx Københavns Marathon eller Roskilde Festival, ligesom det bliver en naturlig del af et offentligt tilgængeligt område eller byggeri.
Folketinget er en af de organisationer som har stort fokus på sikkerhed. Her igangsættes nu en permanent områdesikring, der bl.a. skal forhindre køretøjer uden lovligt ærinde at komme ind på området. Den skal bl.a. erstatte de midlertidige kampesten, der lige nu omkranser Christiansborg.
Travlhed i sikkerhedsbranchen
En klar indikator på øget sikkerhedsfokus er øget travlhed blandt sikkerhedsrådgivere og sikkerhedsvirksomheder. Fx kan en af landets store leverandører af sikkerhedsløsninger, Gunnebo Danmark, berette om hele 500% vækst siden 2013. Og Kommunikationschef i SikkerhedsBranchen, Elisabeth Kierkegaard, fortæller om en generel øget omsætning blandt deres medlemmer.
Der efterspørges i stigende grad bløde sikkerhedssystemer som fx overvågning og adgangskontrol samt de mere hårde elementer som afspærringer, skudsikre vinduer og andre anslagssikre bygningselementer. Og efterspørgslen stiger proportionelt med antallet af hændelser og en øget omtale af terror og usikkerhed i medierne, lyder det fra brancheorganisationen.
Svær disciplin
Mange oplever det som en svær disciplin. Ofte fordi de naturligvis mangler overblik over den fare de står overfor og dermed ikke kender den optimal løsning. Desuden rummer løsningerne ofte en masser dilemmaer og negative følgevirkninger.
Fx kan afskærmning af et område hæmme tilgængelighed og åbenhed omkring centrale institutioner eller måske direkte modarbejde andre sikkerhedsforanstaltninger som fx evakueringsplaner i forbindelse med brand.
Desuden kan terrorsikring plante en generel og uhensigtsmæssig frygt hos medarbejdere, beboere eller brugere, ligesom det selvfølgelig kan være en stor og dyr investering, som er svær at værdisætte.
Starter med et beslutningsgrundlag
Første skridt for en organisation, som kaster sig ud i øget terrorsikring, er derfor at lave et beslutningsgrundlag baseret på de farer organisationen står overfor. Det vil sjældent været hensigtsmæssigt blot at handle på følelserne, og hvad man tror gør en forskel.
Umiddelbart vil mange nok tænke, at det må politiet vide noget om. Men faktisk ser politiet det ikke som deres opgave at rådgive om terrorsikring. De har udgivet forskellige typer af publikationer om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til adfærd og terrorisme. Men de kan ikke anbefale konkrete løsninger.
Kontakt ekspert
Det rigtige vil derfor ofte være at kontakte en ekspert eller rådgiver for at tale om mulige løsninger med mindre man har kompetencen i egen organisation.
Sikkerhedsekspert hos ingeniørvirksomheden MOE, Jesper Orbansen, er en de rådgivere, som hjælper organisationer i forhold til øget sikkerhed. Han skelner mellem to former for beskyttelsesbehov. Den ene går på fysisk sikkerhed, mens den anden går på cybersikkerhed.
”Det fysiske handler om blandt andet byrum, knudepunkter i den trafikale infrastruktur som fx lufthavne og metro samt større bygninger til afholdelse af offentlige begivenheder. Den anden handler om at sikre serverrum og datanetværk fra både fysisk og digital indtrængning. Der er jo masser af dataværdier i offentlige og private organisationer, som hele tiden skal beskyttes.”
Balance mellem økonomi og risiko
Et andet vigtigt spørgsmål er selvfølgelig at finde den rigtige balance mellem sikkerhed og økonomi. Jesper Orbansen uddyber:
”Sikkerhed har i princippet ingen øvre grænse, og de fleste vil nok blive overrasket over, hvor dyrt det kan være at lave effektiv områdesikring. Man kan altid gøre det lidt mere sikkert. Det er derfor afgørende, at lave løsninger, der modsvarer en eller anden sikkerhedsrisiko og retter fokus på de steder med størst risiko.”
Sikkerhedseksperten anbefaler derfor altid at lave en risikovurdering og modsvare sine investeringer i forhold til eksempelvis de skader, som kan forvoldes. Og kan skaderne værdiansættes, vil det naturligvis være en stor hjælp.
Inspiration fra Norge
Inden man kontakter en eventuel rådgiver, kan der også være hjælp og inspiration at hente på nettet eller fra andre, som har arbejdet med området.
Eksempelvis er der en del erfaringer at hente fra Norge. Breiviks attentat mod centrale regeringsbygninger i Oslo satte en bølge af sikkerhedsrenoveringer i gang i broderlandet.
Fire trin til øget sikkerhed
Overordnet set peger erfaringer fra sikkerhedsbranchen på, at man kan komme langt ved at integrere fire følgende trin i den almindelige byggeproces.
Trin 1. Risikovurdering
Først skal foretages en risikovurdering. Her sættes trusler op i forhold til byggeriets sårbarhed, og der laves en konsekvensanalyse, hvor de mulige konsekvenser af et anslag vil blive behandlet.
Trin 2. Risikoaccept
På baggrund af risikovurderingen udvikles forskellige forslag til tiltag i byggeriet, som kan nedbringe risikoen. Her skabes et overblik over den reducerede risici som følge af de forskellige løsningsforslag, og der skabes et beslutningsgrundlag for at prioritere mellem de forskellige forslag.
Trin 3. Risikoreduktion
På baggrund af risikovurdering, forslag til koncepter og måske konkrete designforslag foretages en vurdering af, hvordan man bedst reducerer byggeriets sårbarhed. Mange foretager allerede en række vurderinger i forhold til tyveri, brand, adgangsforhold og tilgængelighed. Terrorsikring er et ekstra element.
Trin 4. Risikokommunikation
En række forskellige kommunikationsprocesser skal ofte tænkes ind i selve byggeprojektet og integreres i den færdige løsning for at opnå den fulde værdi. Ofte er det kommunikation, som understøtter en ønsket adfærd blandt brugerne som fx advarsler og varsling, instruktioner og anbefalinger, rapportering samt evakueringsplaner.
Hent mere inspiration
Forsvarsbygg, som modsvarer Forsvarets Bygningstjeneste i Danmark, udgivet en grundig og praktisk guide til, hvordan sikre sig mod bl.a. terror, spionage og sabotage. Håndbogen findes her
I Danmark har SikkerhedsBranchen også udgivet en guide til, hvordan man sikrer sig mod trusler og risici i nybyggeri og ombygninger. Guiden finder du her
Den 6. september afholder Bygherreforeningen seminar om terrorsikring og sikkerhed. Her vil det være muligt bl.a. at høre erfaringer fra Københavns Lufthavn og Folketinget samt få input fra en række rådgivere på området. Læs mere om arrangementet her
