Nogle tendenser præges af lovgivning og rammebetingelser, der bl.a. besluttes af EU og politikerne på Christiansborg. Andre er trends defineret af udefrakommende faktorer som fx krigen i Ukraine og et stigende renteniveau. Vi er derfor pinligt bevidste om, at vores forudsigelser alene er baseret på skøn og analyser. De er derfor behæftet med væsentlig usikkerhed.
For et år siden mente vi fx, at priserne i byggeriet havde toppet. Det viste sig ikke at holde stik, da materialeprisernes himmelflugt blev toppet af en energikrise
Årets forudsigelser er i høj grad præget af de økonomiske udfordringer, der lige nu påvirker vores samfund, og som naturligvis også vil have en stor indvirkning på byggebranchen. Herunder energikrisen. Men den bæredygtige dagsorden, mener vi også, vil blive en primær driver for sektorens udvikling.
Her følger vores bud på afgørende trends i 2023. De er nævnt i vilkårlig rækkefølge:
Mange byggeprojekter udskydes fortsat
Inflation, rentestigninger og vedvarende høje materiale- og energipriser vil fortsat dominere byggebranchen. I 2022 så vi, at mange planlagte byggeprojekter ikke blev sat i gang. Realiseringsgraden af planlagte byggeprojekter var nede på 76 pct., hvilket var en del lavere end fx under den første coronabølge. Vi forudser, at denne tendens vil fortsætte et stykke ind i 2023. Offentlige og almene byggeprojekter vil vente på bedre tider, og en del private aktører vil udskyde deres byggeprojekter, indtil business casen ser bedre ud. Dog er der aktører, som trækker i en anden retning, og som vil trodse udfordringerne. Selvom der kommer et fald i det samlede aktivitetsniveau, tror vi, det bliver en blød landing for branchen som helhed.
Flere konkurser
Udfordringerne omkring prisstigninger rammer også leverandørleddet. I 2022 så vi en relativt stor stigning i antallet af konkurser blandt landets entreprenører. Mange fanges i opgaver og kontrakter med en økonomi, der er så stram, at den rammer hele virksomheden og dens likviditet. En sådan situation kan ramme bygherrerne dobbelt hårdt. For det forsinker et projekt at finde nye entreprenører, og alt andet lige bliver prisen også højere. Vi forventer, at der i 2023 også vil være flere konkurser end normalt. I en undersøgelse tidligere på året svarede hele 39 pct. af medlemmerne i Bygherreforeningen, at de forventede at blive udfordret af konkurser.
Dialog og samarbejde vinder frem
De mange forandringer, som byggeriet står overfor, som følge af bl.a. prisstigninger og bæredygtighed vil afspejles i et behov for at søge nye mere agile og fleksible samarbejdsmodeller. Mange bygherrer vil bl.a. efterspørge løsninger, som er mere robuste overfor markedsudsving eller måske nye dagsordner eller lovgivning – netop fordi de indeholder mere fleksibilitet og dialog. Ofte i de indledende faser.
Og generelt tror vi, der kommer et øget fokus på at fremelske værdiskabende samarbejde frem for at havne i de mere konfliktfyldte relationer.
Af samme årsag vil vi se flere strategiske partnerskaber samt dialog- og relationsbaserede udbuds- og samarbejdsmodeller, herunder tidlig entreprenørinddragelse.
Transformation bliver hot – nedrivning not
Stigende priser, og frem for alt et øget fokus på bæredygtighed, vil i højere grad rykke byggebranchen og bygherrerne fra nedrivning og nybyggeri over mod renovering og transformation. Først og fremmest vil konjunkturudviklingen give en helt naturlig opbremsning af det spekulative nybyggeri. Modsat er der et kraftigt paradigmeskifte under opsejling, der ser eksisterende bygninger og arealer som værdifulde aktiver i forhold til CO2-effektivitet. Det betyder dermed større fokus på renovering og transformation som strategiske greb, inden der gribes til beslutninger om nybyggeri, og vi tror, at et ord som nedrivningsskam bliver nyt fagudtryk i 2023.
Arealkabaler og porteføljestyring får nyt liv
Med et øget strategisk fokus på transformation og renovering frem for nybyggeri vil der naturligt opstå et større fokus på at udnytte de bygninger, som allerede findes, bedre. Denne tendens forstærkes af de høje energipriser og en øget efterspørgsel efter fleksible bygninger, der kan følge med i det forandringstempo, som vi ser hos mange af de organisationer og institutioner, som anvender dem.
I dag er det særligt kommuner og nogle større private virksomheder med store ejendomsporteføljer, som har fokus på at udnytte, optimere, reducere eller afhænde bestående bygningsarealer. Men denne tendens forventer vi vil brede sig til andre porteføljeejere.
Cirkulære løsninger vinder fortsat frem
Der er gryende ændringer i markedet mod mere cirkularitet og genanvendelse. Vi ser et stigende antal aktører finde forretningsmodeller for både nye, biobaserede og eksisterende materialer til genbrug/genanvendelse, og hvor ansvar, dokumentation og risikohåndtering kræver omfattende dialog og hård forhandling på grund af manglende rammebetingelser og regelsæt.
Men parterne i værdikæden efterlyser klarere retningslinjer, som skal bane vejen for et mere transparent marked, hvor der kan konkurreres på tilgængelighed, kvalitet og gennemskuelige omkostninger og prisdannelser. Vi forventer en stigning i aktiviteten, i takt med at markedsvilkårene udvikles og forbedres på dette område.
Fuld fart på energiinvesteringerne
Energikrisen sætter et voldsomt skub i særligt nye energiinvesteringer. Der er på få år sket en firdobling af investeringer i bl.a. solcelleanlæg, biogasanlæg og havvindmølleprojekter. Denne tendens fortsætter. Ruslands invasion af Ukraine har blot forøget politikernes interesse for at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Således er flere store energiø-projekter på vej, og næste års største byggeprojekt er et Power-to-X-anlæg i Esbjerg, der kan omdanne strøm til flydende brændstof. En særlig udfordring vil være at skabe symbioser mellem vind- og solenergi, fjernvarme, biobrændsler, geotermi, Power-to-X og CO2-fangst og lagring – koblet til energibesparelser og udbygning af infrastrukturerne, som i dag er underdimensionerede ift. fremtidens behov.
Den efterspørgsel efter nye energiløsninger kan give markedspres på både priser og kapacitet. Der er tale om specialiserede områder med et begrænset antal aktører. Dette vil betyde benhårde prioriteringer hos forsyningsselskaberne og kommunerne.
De unge løber med opmærksomheden
Byggeriet har de senere år haft udfordringer med at skaffe hænder nok til det relativt høje aktivitetsniveau. Selvom vi nok vil se en mindre opbremsning i branchen, så vil der stadig være flaskehalsproblemer. Derfor lancerede den nye regering også en indsats rettet mod erhvervsuddannelserne i det nye regeringsgrundlag.
Vi tror, at det bliver en indsats, som hele byggebranchen bliver bedt om at bidrage til. Og særligt relevant vil det være inden for anlægsområdet og de tekniske fag grundet omstillingen af forsyningsområdet. Generelt tror vi på, at branchen i 2023 i langt højere grad får øjnene op for, at vi er nødt til at være med til at lytte til de unge (mænd og kvinder) for at være bedre til både at rekruttere og fastholde dem i vores branche.
CO2 bliver den nye valuta, og det øger krav til dokumentation
De nye og kommende CO2-krav med LCA og grænseværdier, samt taksonomien som pejlings- og styringsredskaber, medfører naturligt et øget fokus på dokumentation – og især, hvor og hvordan dokumentationen skaber værdi og ikke kun bliver en omkostning. CO2 bliver en valuta i byggebranchen og skal behandles på lige fod med fx de økonomiske data i et byggeprojekt.
I den forbindelse forudser vi, at der kommer en endnu større og mere udbredt erkendelse af de udfordringer, som dokumentationskravene medfører for hele værdikæden. Fx vil der komme øget fokus på SMV’ernes rolle som leverandører og deres udfordringer med at leve op til de nye krav.
Flere bygge- og boligkoncepter ser dagens lys
Rammerne for velfærden er udfordret af udviklingen i demografien og brugernes ønsker og behov i forskellige aldre. Der tales nu om både en tredje og en fjerde alder, hvor behovene er forskellige. Samtidig er der tendenser til at flere (især i den tredje alder) efterspørger fællesskaber – eksempelvis ses det i efterspørgslen efter seniorbofællesskaber, som især pensionskasserne investerer i.
I 2023 og fremefter forventer vi også, at der vil komme konceptualisering af nærhospitaler og nye erhvervsskolemiljøer, som skal opfylde konkrete behov i sundheds- og uddannelsessektoren. Det kan blive starten på en bølge, som kan fordre gennemtænkte koncepter på flere områder, hvis ikke økonomien skal stikke af.
Vi tror på at 2023 bliver endnu et meget spændende år for landets bygherrer. Som man kan fornemme af vores forudsigelser, så tror vi, at byggeriet får en stadig mere central rolle for vores samfundsudvikling. Vores samfunds ambitioner i forhold til klimaindsatsen sker ikke uden, at byggeriet spiller med og bidrager væsentligt.
Men vi tror også, at branchen fortsat vil opleve en form for krisetilstand. Forhåbentlig vil prispres og flaskehalse aftage, så det bliver lidt lettere som bygherre at agere i markedet. Men lige om hjørnet lurer eksempelvis ressourcemangel på vigtige råstoffer, som også kan presse branchen.
Vi glæder os i Bygherreforeningen til at se, hvad 2023 bringer og ser frem til at dele årets oplevelser med alle foreningens medlemmer og samarbejdspartnere.
