Digitale adgangssystemer kan give bygherren bedre overblik over leverandørkæden - Bygherreforeningen

Nyhed -

12/05/2023

Digitale adgangssystemer kan give bygherren bedre overblik over leverandørkæden

Bygherrer må gerne stille krav om adgangskontrol på byggepladserne, lyder det fra en leverandør. Det gør det nemmere at sikre ordentlige arbejdsforhold og vilkår gennem hele leverandørkæden, samtidig med at der er vigtige data at indsamle, som kan bruges til ESG-rapportering. Det er positivt, at flere i værdikæden nu efterspørger digital adgangskontrol, lyder det fra Bygeherreforeningens vicedirektør, Hanne Ullum. I dag er det primært de store bygherrer, der stiller krav om det.

I stort set alle danske kontrakter bliver der stillet krav om overenskomstmæssig løn og ansættelsesforhold. Igennem de seneste år har det også været debatteret om bygherrerne kan stille krav om digital adgang til byggepladserne, som et værktøj, der kan skabe værdi for både bygherre og entreprenører. 

Kan skabe overblik over leverandørkæderne   

Tine Williams, projektleder for Sikring & Egenkontrol hos MT Højgaard Holding, arbejder til dagligt med bl.a. at lave kontrolindsatser af underentreprenører på de byggepladser, som MT Højgaard koncernen arbejder på. Hun oplever at bruge mange ressourcer på at skabe overblik over, hvem der går på byggepladserne:   

“Når vi udfører kontrol omkring løn- og ansættelsesvilkår på vores byggepladser, er det ofte vanskeligt for os at finde ud af, hvem der egentlig arbejder og har arbejdet på byggepladsen. Vi oplever at leverandørkæderne kan være meget, meget lange” fortæller Tine Williams.   

“Når jeg udtager en underleverandør til kontrol, er mit eneste værktøj at bede ham om at fortælle mig, hvem han har og har haft gående. Har han fx haft 30 udenlandske vikarer inde og arbejde på byggepladsen, uden identifikation og ordentlige løn- og arbejdsforhold, kan han undlade at fortælle om det”.   

Ifølge tal fra Arbejdstilsynet, er bygge- og anlægsbranchen en af de brancher i Danmark med mest social dumping. I perioden mellem 1. januar 2012 og 30. juni 2020 har Arbejdstilsynet i alt givet 9.467 såkaldte arbejdsmiljøreaktioner som en konsekvens af forhold, de har fundet på deres besøg, hvoraf 3/4 dele drejer sig om alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.    

Tine Williams peger også på at viden om, hvem der opholder sig på byggepladsen, er vigtigt forhold til sikkerhed.   

“Hvis nogen kommer til skade, er det vigtigt at vide, hvem de er, og hvis byggepladsen skal rømmes, bør man lynhurtigt kunne danne sig et over overblik, over hvor mange der opholder sig på pladsen”.  

Fra kontrol til værdiskabende data 

Digitale adgangskontroller på byggepladserne har i flere år været et varmt emne. Flere bygherrer har indført det som krav, og Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen oplever, at det ikke altid er blevet modtaget positivt fra leverandørsiden. Derfor synes hun at det er positivt, at leverandørerne ser værdien i at have styr på, hvem der er på byggepladserne. 

“Det er rigtig godt at høre, at vi nu er flere i værdikæden, som ser værdien af adgangskontrol. Tidligere har det været set som et negativt kontrolelement fra bygherre til udførende, men det ser ud til, at flere har interesse i at have styr på de sociale forhold på byggepladsen” siger hun og fortsætter: 

“Det skyldes ikke mindst et voksende fokus på afrapportering på ESG’er og EU-taksonomi. Det er blevet vigtigere for alle at have styr på leverandørkæder og arbejdsforhold, og det er også afgørende, hvis der sker ulykker på byggepladsen”, udtaler hun.   

Kan indgå i kontrakten 

Spørger man Tine Williams fra MT Højgaards kontrolenhed, kan det være en fordel at bygherren skriver et adgangskontrolsystem ind i kontrakten:   

“Et system, der er bundet op med adgangskort, kan hjælpe os med at registrere komme- og gåtider for underentreprenørerne og deres ansatte. Det kan understøtte os i at sikre, at alle medarbejdere får udbetalt ordentlig løn i forhold til overtid, weekendtakster, der er i overenskomstmæssig overensstemmelse. Det er en fordel, at det kombineres med en aflåst byggeplads med hegn, hvis muligt” siger hun. 

“Det kan derfor være en fordel, hvis der bliver stillet krav om det som del af CSR-kravet, herunder løn og ansættelsesvilkår. Derudover kan et krav om at alle medarbejdere skal bære synlig identifikation også være en stor fordel. Det er et synligt bevis på, at medarbejderen er blevet registreret og har fået adgangskort”. 

“Flere af de større bygherrer er begyndt at indføre krav og digital adgangskontrol, og jeg er overbevist om at vores medlemmer vil se positivt på de entreprenører, som gerne vil etablere det.”, afslutter Hanne Ullum, vicedirektør i Bygherreforeningen.  

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev