Nyhed -

28/04/2023

Leder: Vi skal udnytte de bygninger, vi allerede har, bedre

Mange store bygherrer er også ejere af porteføljer af ejendomme. Med den bæredygtighedsudfordring, samfundet står overfor, bliver porteføljeledelse dermed også en vigtigere disciplin i vores del af byggebranchen. Vi skal udnytte de bygninger, vi allerede har bygget, bedre. Og vi skal tænke os godt om, inden vi bygger nyt.

I denne uge udkommer Bygherreforeningens Porteføljeudvalg med en række gode tanker om, hvordan vi øger værdien af vores bygninger og samtidig skaber en mere bæredygtig branche. Det handler om at anvende, vedligeholde og transformere de eksisterende bygninger, inden vi overvejer at bygge nyt.  

Porteføljeudvalgets arbejde er blot et af mange indspil fra vores medlemmer om, hvordan vi indstiller byggebranchen til en fremtid med færre ressourcer og mindre energiforbrug. Og det er yderst velkomment.  

Byggeriet er en af de helt store klimasyndere. Derfor skal vi helt naturligt gøre os flere tanker om, hvordan vi sikrer, at de bygninger, som allerede findes, vedligeholdes og anvendes bedre eller bygges om til noget andet.  

Gigantisk puslespil 

Ofte er der jo et gigantisk puslespil at koble brugere og bygninger i en organisation eller på tværs af flere organisationer. Det kræver gode data og et rigtig godt overblik over bygningsmassen, herunder bygningers stand og deres fremtidige potentialer. Samtidig skal man have blik for organisationens nuværende behov og strategier for det fremtidige.  

Heldigvis er renoveringer et emne i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, hvor der er lagt op til at udvikle særlige indsatser på området. Og det vil blive et emne i Bygherreforeningens nye bæredygtighedspolitik, som lanceres i forbindelse med vores årsmøde og bygherrefestival, som afholdes for medlemmerne den 25. maj 2023.  

Incitamenter afgørende 

Det handler bl.a. om at øge incitamenterne til at udvikle og implementere digitale værktøjer og skabe overblik over bl.a. brugerbehov, anvendelse og performance. Det kræver at der bliver arbejdet mere strategisk med området. Med mindre kassetænkning, mere samlokalisering og klogere transformationer af bygninger samt flere investeringer i digitalisering af bygningsmassen kan vi komme langt. 

 

Hent inspirationskatalog til god porteføljeledelse fra april 2023

Nyheden er skrevet af Henrik L. Bang

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

sep
8
Byggeriets aftaler

Kend din AB18: Juridiske forhold og praktisk anvendelse KBH

På dette kursus får du en grundig indføring i AB18. Vi tager dig igennem de grundlæggende organisatoriske forhold i byggesager og du får en god platform til at anvende og navigere i de entrepriseretslige regler,...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA