Velfærdsbyggerier er komplekse byggeprojekter, hvor ønsker og behov fra de kommende brugere og interessenter skal kobles med en velunderbygget vision for byggeriet. I denne sammenhæng spiller bygherreorganisationens erfaringer samt analyser og viden om fx byggetekniske forhold en afgørende rolle i forhold til at sikre, at de fysiske rammer understøtter visionen bedst muligt. Men det kan være svært at få bragt denne viden til bords, inden der træffes politisk beslutning om et byggeri.
”Det kræver et meget grundigt forarbejde at komme godt i mål med et velfærdsbyggeri. Mange bygherreorganisationer laver dette forarbejde og har en afgørende viden, som kan forbedre projektet. Men de oplever, at det kan være svært at komme til orde, før der er truffet beslutning om byggeriets rammer, og så er det svært for alvor at påvirke det og dermed øge kvaliteten. Derfor arbejder vi på at lave et værktøj, som kan hjælpe bygherrerne i de tidlige faser. Værktøjet skal give dem et billede af, hvordan de kan få indflydelse i den tidlige beslutningsproces og udfordre opdragsgiverne med spørgsmål, der sikrer, at projektets rammer bliver afstemt fra start”, fortæller projektchef Lars Bertelsen fra Bygherreforeningen, der sammen sin kollega, kompetencechef Christine Skovgaard Madsen driver projektet ”Byg til velfærd”, som har fokus på at udvikle velfærdsbyggeri i Danmark
Værktøjer på vej
Projektet går ud på at udvikle en række forskellige værktøjer, som kan sættes i spil i processen mellem politikerne, fagforvaltningen og den kommunale bygherreorganisation. Med i processen er en række af landets førende aktører på området. Lige fra rådgivere til byggeansvarlige i kommunerne og ledere af fagforvaltninger. I første omgang fokuserer projektet på skoleområdet, og derfor er skoleledere også med i udviklingsprocessen.
”I fx et skolebyggeri sidder den faglige forvaltning typisk på en tung viden om pædagogik og didaktik, mens den kommunale bygherreorganisation har ekspertviden om bygningens funktioner, teknik, anvendelse og økonomi. For at et skolebyggeri kan blive en succes, er det afgørende, at der skabes en forståelse på tværs af disse faggrupper, så der er en grundig intern dialog i de indledende faser om, hvilken skole man gerne vil bygge. Ellers risikerer man at bygge en skole, hvor de pædagogiske og didaktiske visioner for, hvordan man gerne vil undervise, ikke understøttes af de fysiske rammer. Her er der et stort forbedringspotentiale for velfærdsbyggeri i Danmark”, forklarer Christine Skovgaard Madsen.
Politikere skal serviceres
En særskilt udfordring omkring store investeringer i kommunalt velfærdsbyggeri er at servicere de folkevalgte politikere, så de kan træffe de store og omkostningstunge beslutninger på det bedst mulige grundlag.
”Som bygherreorganisation kan man levere en væsentlig værdi til det politiske bagland, hvis man er i stand til at præsentere, hvad der skal til for at kommunens ejendomme kan holde trit med udviklingen. Og generelt viser vores dialog med mange kommunale aktører, at der er store muligheder for at påvirke politikerne i beslutningsprocessen gennem data, viden og erfaringer”, supplerer Lars Bertelsen.
Han fortæller, at de kommunale topledere mener, at det er væsentligt, at de kommunale ejendomsafdelinger leverer proaktivt ind i de politiske forhandlinger på et tidligt tidspunkt. En pointe, der bl.a. blev gentaget af by- og erhvervsdirektør, Sune Schou, fra Egedal Kommune under projektets seneste workshop.
”Oplægget til politikerne skal gerne forholde sig til relevante problematikker i lokalsamfundet og levere en generel positiv fortælling, hvor det er tydeligt, hvad man får for pengene. Der skal være et godt overblik og tryghed omkring økonomi, den samlede bygningsmasse og den efterfølgende drift. Desuden skal det afspejle et tæt og konstruktivt samarbejde mellem de forskellige forvaltninger”, fortæller Lars Bertelsen.
Råd til bygherrerne
I den forbindelse er det afgørende for bygherrerne, at de taler et klart og forståeligt sprog for at komme til orde i de tidligere faser. Bygherreorganisationens viden om byggeteknik eller den faglige forvaltnings viden om pædagogik kan opleves uklar. Derfor skal man internt have fundet fælles fodslag på tværs af forvaltningerne om, hvad det rent faktisk er, der er behov for at bygge, hvilket problem det kan løse, og hvad gevinsterne kan være. Den bedste løsning består af viden fra både bygherreorganisationen og den faglige forvaltning, men formuleret så det er forståeligt på tværs.
Følgende otte råd er gode at følge for de kommunale bygherrer i bestræbelserne på at blive taget tidligt ind i beslutningsprocesserne og dermed bidrage til at udvikle godt velfærdsbyggeri:
- Kend din velfærdsinstitution og dit lokalsamfund
- Forstå hverdag og behov (rutiner, arbejdsmiljø)
- Få overblik over muligheder og behov – gerne på tværs af forvaltninger
- Skab den rød tråd mellem byggerier og kommunens strategier
- Afstem ambitionsniveau med forvaltning, brugere og politikere
- Skab en fortælling og visualiser forandringen
- Tænk anlæg og drift sammen – totaløkonomi er vigtigt
- Lever solid projektstyring
