Byggeriet er desværre fortsat et farligt erhverv. I 2020 mistede otte medarbejdere livet på en dansk byggeplads. Det er en mere end en fordobling i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2011 for at finde så mange dødsulykker i byggeriet.
Læg dertil, at hyppigheden af arbejdsulykker, der anmeldes efter arbejdsmiljølovens regler (AML-anmeldelser), med 319 pr. 10.000 beskæftigede inden for bygge- og anlægsbrancherne er mere end dobbelt så høj som for arbejdsmarkedet generelt. Her er hyppigheden på 151.
Det vidner om, at der stadig er plads til forbedring, når det kommer til at gøre branchen til et mere sikkert sted for de næsten 200.000 mennesker, der er beskæftiget her.
Trods mange års fokus på området, er det ikke lykkedes for alvor at knække kurven – tværtimod. Typisk sker uheldene ude på byggepladserne. Og selvom det ikke er her, bygherrerne har deres daglige gang, så er arbejdsmiljø og sikkerhed i sidste ende også deres ansvar.
Safety First
Derfor er vi i Bygherreforeningen meget opmærksomme på byggeriets sikkerhedsproblemer. Arbejdsmiljø er en af foreningens mærkesager og for at blive klogere på feltet, er der blandt andet igangsat projektet Safety First i samarbejde med Thomasen Safety. Her skabes en adfærdsændring og kulturforandring ved at engagere topledelsen. Tilgangen testes lige nu på tre medlemsvirksomheder: Vejdirektoratet, Gentofte Kommune og BO-VEST.
Desuden er Bygherreforeningen med i kredsen af organisationer bag Videntjeneste for bygherrer og rådgivere, som hjælper bygherrer, rådgivere og projekterende til at overholde deres arbejdsmiljøpligter.
Vi har talt med Jakob Thomasen, stifter af Thomasen Safety, Alan Rahn Svendsen, OHS Manager ved Vejdirektoratet og Signe Mehlsen, konsulent i Videntjenesten om, hvad man som bygherre kan gøre for at skabe større sikkerhed på byggepladsen.
Bygherren skal vise oprigtig interesse for sikkerhed og sikre læring
Jakob Thomasen har en fortid som CEO i Maersk Oil. I hans syv år på posten blev frekvensen af arbejdsulykker reduceret med 80 % – samtidig med at produktiviteten blev væsentligt forøget. Det sidste vender vi tilbage til.
I forhold til at nedbringe arbejdsulykker, så har bygherren ifølge Jakob Thomasen en væsentlig rolle at spille.
”Det, jeg ser, er, at entreprenørens sikkerhedsperformance afhænger utrolig meget af bygherren. En bygherre, som forlanger, at der bliver leveret, skriver det ind i kontrakter, har sanktionsmuligheder og følger op, kan virkelig gøre en positiv forskel. Det er det, jeg har oplevet i oliebranchen, hvor bygherreledelsen havde utrolig stor succes med at være helt bevidst om, hvordan man håndterede sin leverandørkæde: Entreprenører, underentreprenører, rådgivere osv.”
Jakob Thomasen understreger, at toppen af bygherreledelsen skal være klar over, at deres retorik, deres engagement og deres adfærd har en ufattelig stor betydning for, hvordan bygherreorganisationen agerer og dermed, hvordan dem der bygger, rådgiver og projekterer agerer.
”Det kræver, at man taler om sikkerhed på samme niveau, som man taler om tid og penge. Man bliver nødt til at mene det og vise, at man mener det og holde ved, så det ikke bare bliver skåltaler”, siger Jakob Thomasen.
Sikkerhedsorganisationen må ikke blive et appendiks
Og derfor dur det ifølge Jakob Thomasen ikke, at man i bygge- og anlægsbranchen herhjemme har en tendens til at gøre sikkerhedsorganisationen til et appendiks.
”Arbejdsmiljøkoordinatoren har ikke noget mandat og ikke noget reelt ansvar – man koordinerer bare, og ender derfor ofte som en funktion, som alt for let kan køres ud på et sidespor. Så når jeg skal hjælpe en virksomhed med at forbedre sikkerheden, tager jeg først og fremmest fat i topledelsen og får dem med ombord. Et godt sted at starte er, at man begynder at interessere sig for nærved-hændelser og ulykker og spørger ind til det og forholder sig til det. Så er det pludselig ikke kun arbejdsmiljøkoordinatoren, men også den centrale projektledelse, der interesserer sig for det, og de større hændelser bliver behandlet seriøst helt oppe i toppen.”
Direkte relation mellem sikkerhed, tid og penge
Jakob Thomasen mener ikke, at det er dyrere eller mere krævende at arbejde målrettet med sikkerhed på byggepladsen, og byggeperioden bliver ikke længere. Selv om man i starten skal investere tid og ressourcer tjener det sig hjem igen:
”Min grundtese er, at et sikkert projekt er et projekt, der bliver gennemført til tiden, i ordentlig kvalitet og til prisen, hvorimod de projekter, der kører af sporet, også har dårlig sikkerhed. Så der er efter min mening en direkte relation mellem sikkerhed, tid og penge”, siger han.
Selv om Jakob Thomasen erkender, at der er nogle startomkostninger forbundet med at få løftet arbejdet med sikkerheden – fx hvis man skal kunne arbejde systematisk med data – så påpeger han, at man kan gøre meget, som ikke koster noget:
”Det koster ikke noget at være nysgerrig, at engagere sig, at gøre det, man siger og at lave konsekvent ledelse fra top til bund.”
Topledelsen skal med
En af de organisationer, der har deltaget i Safety First er Vejdirektoratet, som i 2020 startede projektet ”Arbejdspladser uden ulykker”. Her har man blandt andet fokuseret på at arbejde systematisk på at lære af ulykker og nærved-hændelser. Alle ulykker bliver indberettet omgående, og man gør mere ud af at få indberettet nærved-hændelser. På den måde har man et overblik over, om der er nogen mønstre i ulykkerne, og hvor og hvordan, der skal sættes ind med forebyggende tiltag. Desuden har man gjort meget ud af at dele historier om ’best practice’ internt.
Allan Rahn Svendsen, OHS Manager i Vejdirektoratet, siger, at de tidlige indikationer fra projektet er positive, men at det er for tidligt at tale om målbare resultater. Hans råd er dog, at hvis man skal lykkes med at forbedre sikkerheden, så er det afgørende, at få topledelsen med:
”Alene det, at topledelsen viser interesse og stiller spørgsmål er med til at skabe øget fokus på sikkerhed i organisationen og hos leverandørerne. Når man som entreprenør bliver bedt om at redegøre for de ulykker og nærved-hændelser, der er sket, så bliver man også skarpere til arbejdet med sikkerhed”.
Allan Rahn Svendsen nævner, at der faktisk er en underentreprenør, som har fortalt, at han gennem et øget fokus på arbejdsmiljø viser sine samarbejdspartnere, at han kan styre sin del af projektet. Underentreprenøren oplever, at det medvirker til, at han fremstår som en dygtig og professionel samarbejdspartner, som kan være interessant at vælge igen.
Vi skal udvikle på de ting, vi kan i forvejen
Signe Mehlsen fra Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere peger ligesom Jakob Thomasen på, at det er vigtigt, at arbejdsmiljøkoordinatoren får et stærkt mandat, og at ledelsen i bygherreorganisationen bakker op ved tydeligt at vise, at sikkerheden har høj prioritet.
”Det er en af de ting, som faktisk er nemt for bygherren at signalere. Et godt sted at starte er, at tage en hjelm på og komme ud byggepladsen og vise interesse og spørge ind til arbejdet. Det er simpelt, men det virker”, udtaler Signe Mehlsen.
Udover at vise interesse for håndværkernes arbejde, er det også vigtigt at geare sin organisation til at kunne overholde bygherreansvaret. Hvis man for alvor skal gøre noget ved sikkerheden i et byggeprojekt, skal man se arbejdsmiljø og sikkerhed ligesom alle mulige andre emner, som man som bygherre gerne vil sætte fokus på.
”Vi har brug for en topledelse, der vil det her, vi har brug for nogle procedurer, vi har brug for, at det er implementeret i organisationen, og at vi er klar til at handle for at få det til at ske. Det er det samme, som hvis man vil have fokus på for eksempel bæredygtighed eller digitalisering. Hvis man som bygherre har nogle gode erfaringer med at lave forandringsledelse i sin organisation, skal man trække på det. Dermed udvikler man på de ting, man kan i forvejen, så arbejdsmiljø bliver en integreret del af det, vi ellers gør, frem for at vi skal opfinde den dybe tallerken”, afslutter Signe Mehlsen.
Videntjenesten hjælper gratis bygherrer i gang med denne proces – fx med oplæg om arbejdsmiljøansvaret.
Du finder Videntjenestens hjemmeside og kontaktoplysninger her.
Du kan finde mere viden og guides til at forbedre arbejdsmiljøet fra Bygherreforeningen på siden her.
I 2016-2019 gennemførte NIRAS og COWI et projekt – med støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden – som underbygger Jakob Thomasens tese om, at et sikkert projekt er et projekt, der bliver gennemført til tiden, i ordentlig kvalitet og til prisen. NIRAS’ og COWIs projekt viste, at det på flere parametre er en gevinst for bygherre, projekterende og entreprenører, når de fra begyndelsen af byggeprojektet planlægger og gennemfører tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. Du kan læse mere om projektet og konklusionerne her.
