Et CO2-neutralt samfund er muligt – og sådan kan vi opnå det

Blogindlæg skrevet af: Kurt Emil Eriksen, bestyrelsesmedlem IDA BYG.

Ministeren pegede på, at det var en historisk dag for Europa, og at det lykkedes at lave en aftale, der er fornuftig for Danmark, selv om der skal gøres en meget, meget stor indsats. Ministeren pegede desuden på, at Danmark kan nå målet, uden at det kommer til at koste velstand, vækst og danske arbejdspladser. Aftalen dækker CO2-udledning, der ikke er dækket af kvoteaftaler og dermed dækker den områder som landbrug, transport og bygninger. Netop inden for byggeområdet har vi store muligheder for at bidrage til CO2-reduktioner og samtidig skabe vækst og danske arbejdspladser.

En samlet energivision for Danmark er påkrævet
Den europæiske aftale skal nu aktiveres og det sker bl.a. i forbindelse med en ny energipolitisk aftale, der forventes udarbejdet i starten af det nye år. Jeg håber, politikerne vil tage de langsigtede briller på og arbejde frem mod en klima- og energistrategi, der gør Danmark CO2-neutralt og selvforsynende med energi. Man bør i den forbindelse kun bruge 2030 som et delmål frem mod et CO2-neutralt samfund. Det har Ingeniørforeningen allerede gjort i Energivision 2050, der er udviklet i samarbejde med forskere ved Aalborg Universitet og de fagtekniske netværk i IDA. Den viser, at der er en lille omkostning ved omstillingen, og at fremtidens energisystem bliver en anelse dyrere end det nuværende energisystem, men det bør politikerne ikke lade sig afskrække af. Det er en investering i vores fremtid. Udover at der skabes et vedvarende energisystem, skabes der også et mere bæredygtigt scenarie, hvor vi er frigjort fra fossile brændsler og dermed uafhængig af import, samtidig med at forureningen fra trafik, bygninger m.v. er fjernet, og dermed har vi også opnået et sundere luft miljø for borgerne. Jeg håber, vore politikere finder inspiration i Ingeniørforeningens arbejde og har mod til at tage en ambitiøs beslutning.

Læs visionen her (pdf).

Besparelser i den eksisterende bygningsmasse er påkrævet og det skaber arbejdspladser
Inden for bygninger er potentialet særligt attraktivt, både i forhold til besparelser, vækst og arbejdspladser. IDAs Energivision viser, at såfremt energibesparelserne bliver for uambitiøse, så bliver det for dyrt at levere vedvarende energi til bygninger. Det er imidlertid nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere vedvarende energi. IDAs Energivision estimerer, at det gennemsnitlige varmebehov for bygninger bør ligge omkring 80 kWh/m2, hvilket svarer til en besparelse på ca. 40% i forhold til i dag. Det er et ambitiøst, men muligt niveau. Besparelserne kræver investeringer og det er bygningsejere der skal investere. For at opnå omkostningseffektive besparelser skal bygningsrenoveringen og forbedringen af den energimæssige ydeevne koordineres. Det vil blive for dyrt at modernisere den samme bygning to gange før 2050.

Dette bør indgå i de kommende forhandlinger, og politikerne bør fokusere på at skabe incitamenter, der får bygningsejere til at renovere deres bygninger. Her bør man i højere grad fokusere på den samlede værdiskabelse og ikke kun se på energibesparelsen. Energibesparelser betaler ikke renoveringen, der skal desværre mere til. Derfor skal vi også italesætte de øvrige værdier, der skabes ved renoveringen af bygningsmassen. En del af vores bygningsmasse har dårligt indeklima med fugt og kondens, mangel på tilstrækkelig frisk luft og dagslys. En forbedring af bygningsmassen kan afhjælpe dette, og studier fra bl.a. DTU viser, at der er samfundsøkonomi i forbedring af indeklimaet. Det bør indgå i de politiske overvejelser. Og så skal renoveringsraten øges. I dag renoveres omkring 1-1½% af bygningsmassen årligt. For at opnå de krævede besparelser skal dette tal øges og måske fordobles. Det øger antallet af arbejdspladser betydeligt inden for byggeriet, og disse tanker skal også indgå i de politiske forhandlinger. Der er brug for flere håndværkere, flere bygningsingeniører og arkitekter, hvilket bl.a. betyder, at der skal fokus på uddannelser.

Kravene til nybyggeri skal også genovervejes
IDAs energivision peger på, at det er nødvendigt med en fornuftig balance mellem hhv. varmebesparelser og -produktion. På et vist niveau bliver det for dyrt at spare energi i forhold til at producere energi. Det gælder også i forhold til nybyggeri. Den eksisterende energiaftale indbefatter, at nye bygninger maksimalt må have et energibehov på 20 kWh/m2 fra år 2020, hvilket kun kan opnås ved, at man sætter solceller eller anden vedvarende energi på sit hus. Det er ikke nødvendigvis den mest omkostningseffektive metode for samfundet og i følge IDAs Energivision bør nye bygninger have et kravniveau på ca. 55 kWh/m2 til opvarmning. Dette niveau afspejler bygningens faktiske varmebehov, og ikke produktionsenheder såsom solceller på bygningen.

IDAs Energivision har fokus på det faktiske varmebehov for nye bygninger, og ikke som det danske bygningsreglement, hvor produktionsenheder såsom solceller kan kompensere for manglende isolering af en bygning. Bygningen skal altså ses som et element i energisystemet og ikke som det er nu, en selvstændig enhed med krav der i princippet er afkoblet fra en helhed. Den vedvarende energi er formentligt mest omkostningseffektiv i et samlet energisystem. Det bør indgå i de kommende energipolitiske forhandlinger. Man bør rulle 2020 kravene tilbage til 2015 niveau og overveje at tage egenproduktion af VE ud af kravniveauet for vore nye bygninger. Samtidig bør man øge fokus på at få renoveret den eksisterende bygningsmasse. Det er der, potentialet er, og det er der, vi kan skabe vækst og danske arbejdspladser.

Dette indlæg er første gang bragt på ing.dk

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.