Der mangler faglærte i de fleste brancher i Danmark i dag, og der kommer til at mangle endnu flere om bare et par år. Fx viser prognoser, at byggeriet i 2025 vil mangle 17.000 faglærte. Det bliver bl.a. en udfordring for landets bygherrer at skaffe kompetent arbejdskraft til fx at bygge energieffektivisering og vindmølleparker, der er afgørende for samfundets grønne omstilling.
Regeringen har afsat 900 mio. kr. årligt fra 2030 til at give erhvervsskolerne et løft, som bl.a. skal finansiere nyt inventar, gode værksteder, ombygninger og byggeri af nye erhvervsskoler, der skal kunne tiltrække flere elever end hidtil.
Store skel mellem brugergrupper og uddannelser
Men i praksis kan det blive svært at nå i mål med denne ambition, da en enormt divers brugergruppe og store faglige skel på uddannelserne stiller store krav til de fysiske rammer og udformningen. Det er derfor nødvendigt at gøre sig grundige strategiske overvejelser i de tidlige faser om, hvordan læringsmiljøerne skal udformes på hvert enkelt erhvervsskolebyggeri.
I efteråret 2023 lancerede Bygherreforeningen et dialogværktøj til at skabe gode fysiske rammer på erhvervsskoler. Værktøjet er udviklet med støtte fra Tietgenfonden og i samarbejde med en række eksperter. Lars Bertelsen og Christine Skovgaard Madsen, områdechefer i Bygherreforeningen, har udarbejdet værktøjet, og de har identificeret en række udfordringer i forhold til erhvervsskolernes fysiske rammer:
”En af erhvervsskolernes centrale udfordringer er at skabe attraktive studiemiljøer, der understøtter elevernes faglige identitet, og som giver dem lyst til at være der. Men de fleste skoler skal rumme store faglige skel som fx fotografer og tømrere, og på SOSU-uddannelserne er gennemsnitsalderen over 30 år. Der er med andre ord tale om en enormt divers brugergruppe, både i forhold til alder, kultur og faglighed. Det stiller store krav til de fysiske rammer”, udtaler Lars Bertelsen, og fortsætter:
”Derfor er der behov for, at man gør sig grundige strategiske overvejelser om den enkelte skole i forhold til placering, behov for undervisningsfaciliteter og værksteder og udviklingen inden for det enkelte fag. Det er vigtige overvejelser for at tiltale den rigtige elevgruppe og kan medvirke til at understøtte den overordnede fortælling omkring skolen”.
I løbet af foråret skal Lars Bertelsen og Christine Skovgaard Madsen besøge fem erhvervsskoler for at hjælpe dem med deres indledende strategiske drøftelser. Her har de fokus på fire områder, der er særligt vigtige for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.
Målgruppe og fortælling skal afspejles i rammerne
En af de vigtige ting at have for øje i de indledende strategiske overvejelser, er målgrupperne på skolen. For selvom målgruppen er bred, er det vigtigt at kende den, forklarer områdechef Christine Skovgaard Madsen:
”Erhvervsskoler skal ofte rumme mange forskellige uddannelsesretninger og målgrupper. Det som skaber en attraktiv og velfungerende erhvervsskole for en faglig gruppe, er ofte ikke det samme som en anden gruppe. Fx er der stor forskel på, at lave gode læringsmiljøer for kommende tømrer, landmænd eller fotografer, ligesom der er stor forskel på, hvad der udgør et godt miljø for de 16-årige elever og de 30 årige elever. Med andre ord er det vigtigt at kende målgruppen på de elever, som man udvikler sin erhvervsskole til – både nu og i fremtiden – og at skabe fællesskaber, der kan gå på tværs af faglige interesser, alder og kultur”.
På grund af det store skel i uddannelser, oplever mange af landets erhvervsskoler også udfordringer med at skabe en stærk identitet og profil for skolen.
”Mange af landets erhvervsskoler kæmper med at finde den samlede fortælling. For hvilken skole er man egentlig, når man både rummer guldsmede og elektrikere? Uden en klar profil er det svært at blive det foretrukne uddannelsesvalg, så derfor er det vigtigt at skabe en fortælling om sin skole, som afspejles i de fysiske rammer” forklarer hun.
En større elevinddragelse kan være en af vejene:
”En måde at skabe identitet på kan fx være at inddrage eleverne i at udsmykke skolens rum. Som elev får man et klart billede af, hvordan man kan bruge sin faglighed i praksis, og det kan være med til at udvikle en faglig stolthed og identitet allerede tidligt i uddannelsen. Og netop dette er afgørende for erhvervsskolernes succes, så de bliver et tydeligt og praksisfagligt alternativ til de øvrige uddannelsesveje – og en meget konkret vej til et arbejde”.
Samspillet med lokalsamfundet er vigtigt
Ifølge Lars Bertelsen er det også afgørende at gøre sig overvejelser omkring, hvordan lokalsamfundet kan engagere sig i skolen. Det vil fx være uheldigt at placere skolen og eleverne i et anonymt industrikvarter frem for et sted, som unge mennesker kommer forbi og ser i hverdagen.
”Med det arbejdsmarked vi ser ind i, så vil gode skoler i fremtiden også spille en rolle i forhold til de enkelte fags rekrutteringsarbejde. De vil bl.a. skulle bidrage til at skabe lokal opmærksomhed og kendskab. Fx er det oplagt, at erhvervsskolerne er placeret i nærheden af andre øvrige uddannelsesinstitutioner, og at erhvervsskolen åbner sig om mod lokalområdet. En skole kan med fordel også skabe lokalt kendskab og samhørighed med lokalsamfundet ved at yngre elever fra grundskolen kan ”gå til tømrer” om eftermiddagen eller ved at have udearealer, som kan benyttes af lokalsamfundet i eftermiddagstimerne, så skolen bliver set og oplevet. Der er mange muligheder. Pointen er, at det bliver attraktivt at besøge skolen, og det kan åbne lokalområdets øjne for skolens muligheder” siger Lars Bertelsen.
Hav øje for fagenes udvikling
Mange fag på erhvervsskoler undergår i disse år store forandringer som følge af den grønne omstilling. Det er derfor vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvordan de fag, som skolen tilbyder, kommer til at udvikle sig fremadrettet.
”Benzinbiler erstattes fx af elbiler og ændrer store dele af mekanikererhvervet fra at være værktøjsbaseret til at være softwarebaseret. Landbrugssektoren står foran en omlægning, og gastronomien får større fokus på planter og grønt frem for kød. Erhvervsuddannelserne afspejler samfundet, og særligt den grønne omstilling og teknologiske udvikling ændrer fagene i høj hastighed. Derfor er der behov for at se frem i tiden og indrette sine rammer efter det. Det kræver fleksible rammer, som kan ændres i takt med udviklingen, og det kræver gennemtænkte flows i bygningen og en sammenkobling af teori- og praksisundervisning, så den nye viden hurtigt kan omsættes” siger Christine Skovgaard Madsen.
Bliv klogere på det gode erhvervsskolebyggeri
Bygherreforeningen afholder den 7. marts en konference om titlen ”Fede læringsmiljøer på erhvervsskolerne”, hvor der netop vil blive sat fokus på erhvervsskolernes fysiske rum og diskuteret, hvordan man som erhvervsskole skaber identitet omkring fag og faglighed, men samtidig formår at favne en bredere målgruppe. Dagen byder både på interessante oplæg og cases, der har fokus på elevinddragelse, erhvervsskolerne i dag og i fremtiden, campusstrategi, faglokaler m.m.
Se program og tilmeld dig
Du kan også blive en del af Bygherreforeningens Netværk for studiemiljø, hvor vi sætter fokus på studiemiljøet på ungdomsuddannelser, voksenuddannelse og videregående uddannelser.
Læs mere om netværket
På Bygherreforeningens hjemmeside kan du desuden finde værktøjer, der kan hjælpe erhvervsskolers byggeafdelinger med at komme godt fra start med deres byggeri. Du kan også få indblik i andre værktøjer til udvikling af velfærdsbyggeriers fysiske rammer.
Find dialogværktøjet
