Bygherrens lærlingeindsats - Case -

15/03/2024

Lærlingeklausuler gav klarhed hos KAB

I foråret 2022 indgik KAB et samarbejde med Bygherreforeningen om implementeringen af en lærlingeindsats på nogle af deres store renoveringssager. Det indebærer bl.a. brug af en lærlingeklausul og redskaber til opfølgning, som vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard oplever er et succesfuldt og brugbart redskab.

KAB har igangsat en række renoveringsprojekter under Grøn Boligaftale 2020. Her blev fra politisk side krævet, at 14 pct. af de ansatte på de almene byggesager var lærlinge. Det krævede en ny tilgang til lærlingearbejde, som ellers har været baseret på frivillighed. Derfor indgik de et samarbejde med Bygherreforeningen. Her blev vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard introduceret til en række forskellige værktøjer som fx lærlingeklausuler og tilgange til systematisk fokus og opfølgning.

“Da jeg for alvor satte mig ind i klausulen og værktøjerne, fandt jeg hurtigt ud af, at det var lige det, vi havde brug for. Vi har arbejdet med lærlingeindsatsen på frivillig basis i flere år, men nu hvor det er blevet til et krav fra Landsbyggefonden, er der behov for at stille konkrete krav og i højere grad at kunne følge op. Lærlingeklausulen er en rigtig god og enkel måde at stille krav til og italesætte forventninger på både for os selv og vores samarbejdspartnere,” fortæller vicedirektør Michael Nielsen-Elgaard fra KAB. Han fortæller, at KAB med den nye tilgang eliminerer potentielle diskussioner og uklarheder, der kunne opstå i lærlingeindsatsen hos deres entreprenører. Den bliver iscenesat som et ufravigeligt myndighedskrav, som alle kan forholde sig til, og det giver rene linjer hele vejen rundt.

”Vi er nu ved at få det indarbejdet i vores eksisterende kontrakter, og jeg kan kun anbefale det til andre bygherrer, der ønsker at tage ansvar for at uddanne faglært arbejdskraft på deres byggerier” udtaler Michael Nielsen-Elgaard.

Hent Byggeriets Samfundsansvars lærlingeklausul

Læs mere om Bygherreforeningens lærlingeindsats og find resultater, værktøjer og flere cases

Nyheden er skrevet af Freya Ghadban Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

sep
8
Bæredygtighed

Hvad skaber værdi i fremtidens ejendomme?

Hvordan skaber du langsigtet værdi i dine ejendomme? Hvilke projekter bliver attraktive at finansiere? Og hvordan udvikler vi bygninger og byområder, der også er relevante om 30 år og frem? På dette gratis fælles medlemsmøde...

sep
10
Byggeri, drift og anlæg

Gæsteprincippet og arealerstatninger

Dette kursus giver dig overblik over de grundlæggende regler inden for ledningsret, gæsteprincippet og erstatninger ved arealerhvervelse og servitutpålæg, så du er godt rustet til at forebygge ubehagelige overraskelser, når du skal bygge, renovere, købe...

sep
11
Strategi og ledelse

Online morgenmøde: Styrk din bygherrerådgivning om lærlinge

Mange bygherrer stiller i dag krav om lærlinge på deres bygge- og anlægsprojekter og forventer rådgivere, der kan understøtte indsatsen. På dette arrangement får du som bygherrerådgiver viden om lærlingekrav, lovgivning, værktøjer og samarbejdsformer, så...

sep
18
Byggeriets aftaler

Klog på YBB19

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og hør, hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsens indhold og struktur og gode...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA