Nyhed -

29/09/2023

Ny udbudsstrategi i Byggeri København skal skabe bedre rammer for samarbejde og bæredygtighed

Byggeri København har for nyligt lanceret en ny udbudsstrategi, der er individuel og baseret på erfaringerne med rammeaftaler om strategiske partnerskaber. Tankerne bag er at skabe bedre rammer for samarbejde og fremme prioriteringen af bæredygtige løsninger. Det præsenterede byggechef Mette Kilde Cortfitzen bl.a. i denne uge til lanceringen af Samarbejdsløftet.

Byggeri København offentliggjorde i foråret 2023 en ny udbudsstrategi, der skal sætte rammerne for, hvordan de som bygherre planlægger, udfører og overdrager deres byggerier. Strategien indebærer, at hvert projekt har sin egen individuelle udbudsstrategi, hvortil der er knyttet styringsparadigmer, herunder for dagsordener, risikostyring og udbudsbetingelser. I hvert projekt er der mulighed for aktivt at tage stilling til fx tidlig inddragelse, enterpriseform, de kriterier, man konkurrerer på samt hvilken samarbejdsform og styring, der er gavnligt for projektet. Tankerne bag strategien er et ønske om at ændre på samarbejdskulturen.

”Der er bred enighed om, at byggeriets parter bliver nødt til at ændre måden, vi samarbejder på. Det kan bl.a. være ved tidlig inddragelse, en anderledes fordeling af risiko end den regelbaserede måde at bygge på, og det kan vores nye udbudsstrategi være med til at rykke på” siger Mette Kilde Cortfitzen og fortsætter:

”Markedet og de risici, der er forbundet med et projekt, kan variere ganske betydeligt. Derudover er partnerskaber, som en aktiv del af udbudsstrategien, en måde hvorpå vi kan mitigere mange af de risici, som markedet oplever, men også en måde, hvorpå vi i langt højere grad kan arbejde med nye bæredygtige og grønne løsninger, fordi de kan indtænkes tidligt på projektniveau” siger hun.

Behov for kulturforandring

Mette Kilde Cortfitzen præsenterede den nye udbudsstrategi til lanceringen af Samarbejdsløftet i denne uge, hvor topledere fra 40 virksomheder og organisationer var samlet for at skyde projektet i gang. Samarbejdsløftet samler virksomheder og organisationer, på tværs af bygge- og anlægsbranchen, som aktivt arbejder med at fremme en bedre samarbejdskultur.

”Vi har tilsluttet os Samarbejdsløftet, fordi vi som bygherre ønsker at sætte fokus på samarbejdet og have en åben dialog om byggeriets udfordringer. Vi ønsker at være med til at skubbe på en kulturforandring, hvor vi arbejder på en anden måde end vi plejer. Vi skal tale åbent om udfordringer tidligere i byggeprojekter, og vi skal blive bedre til at forstå hinandens perspektiv” siger hun.

Byggeriets Samfundsansvar, Bygherreforeningen og CPH Mediation & Negotiation står bag Samarbejdsløftet. Virksomheder og organisationer, der tilslutter sig, forpligtiger sig til at arbejde med konkrete indsatser for at styrke samarbejdet samt at formidle effekterne af det til en afslutningskonference i sommeren 2024. Derudover opfordres ambassadørerne fra de tilsluttede virksomheder og organisationer til at deltage i workshops, hvor branchens aktører kan dele viden og erfaringer, og hvor kulturforandring vil være den overordnede ramme. Første workshop i rækken, der løber af stablen den 11. oktober vil desuden tage fat på strategier for et bedre samarbejde, belyst fra forskellige vinkler.

Læs mere om Byggeri Københavns udbudsstrategi

Læs mere om Samarbejdsløftet

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

jun
16
Medlemsmøde

Online morgenmøde: Det cirkulære og genanvendelige

Få perspektiver og eksempler på, hvordan innovationsdesign og nye løsninger kan bidrage til bæredygtige løsninger, samt hvordan bygherrer kan arbejde målrettet med reduktion af CO2 udledning og jomfruelige råstoffer via cirkularitet. På morgenmødet få du...

jun
24
Styring og økonomi

Bygherrebarometeret forår 2026

Hvordan har aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen set ud i starten af 2026, og hvordan vil bygherrernes investeringer og prioriteringer se ud resten af året? Vær med til lanceringen af vores halvårlige markedsundersøgelse og få...

sep
1
Strategi og ledelse

Bygherrerollen 360: Opgaver, roller og ansvar – Århus

Hvilken rolle skal bygherren indtage i projektet? Hvad indebærer bygherres rolle og ansvar? Og hvad skal du være særligt opmærksom på, når du indtager bygherrerollen i forhold til projektstyring, snitflader og krav? Det kan dette...

sep
2
Udbud og samarbejde

Tidlig entreprenørinddragelse

Her får du et godt overblik over fordele og udfordringer ved de forskellige modeller for tidlig entreprenørinddragelse. Både i forhold til den juridiske tilrettelæggelse af processen og ikke mindst succeskriterierne for at kunne høste gevinsterne...

sep
4
Medlemsmøde

Bygherre Briefing: AI set fra bygherrestolen

Hør, hvordan du kan bruge AI i byggeprojekter, og hvad det kræver af dig som bygherre at komme i gang. I denne udgave af online Bygherre Briefing får du på bare 30 minutter et indblik...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA