Blog -

16/11/2017

Rådgiveren er nødvendig til effektiv renovering

Blogindlæg skrevet af: Jacob Sachse, adm. direktør i Gaihede

 

 

Hvis man skal i gang med en større renovering, er det god idé at samarbejde med en rådgiver, der både er ekspert i planlægning af byggeri – plus er uvildig i forhold til den entreprenør, det skal udføre selve renoveringen.
Det giver det bedste af alle verdener for en bygherre – en professionel planlægning og en kølig kontrol af, at det udførte er i orden.
Det lyder som sund logik, men slår ikke altid igennem i praksis.

 

Mange brændte kunder
I vores virksomhed har vi overtaget adskillige brændte bygherrer – både ejerforeninger, andelsboligforeninger og private ejendomsejere. De valgte ikke at hyre rådgiveren og stod med for meget byggestyringsansvar, og til sidst lod de entreprenøren kontrollere sig selv. Det endte ikke godt.

To af vores foreningskunder har eksempelvis entreret med totalentreprenører, som opførte taglejligheder og tag, der var så dårligt udført, at efterfølgende genopretninger har gjort ondt både på økonomi og livskvalitet for beboere, bestyrelse og ejere.

At rette op på den slags fejl er en lang og dyr proces for en forening, og det koster for alle andelshavere og ejere. Og det er ærgerlige penge at give ud til blandt andet os. Ærgerligt fordi de kunne være undgået, hvis de i fra starten have entreret med en rådgiver til at styre processen, guide og kvalitetssikre den valgte entreprenør.

 

Uvidenhed og besparelse
Hvorfor sker det så ikke?
Måske på grund af uvidenhed – de ved ikke, hvad en rådgivende virksomhed er. Det kan også være på grund af frygten for, hvad en rådgiver koster ekstra.
Det beløb kan dog hurtigt tjenes ind ved effektiv projektplanlægning. Samtidig sikrer det et optimalt resultat.
Og så sparer det bygherren eller bygherrerne for spekulationer, manglende overblik, usikkerhed og utryghed, når man ikke lige ved, om entreprenøren gør det rigtige.
Sidst, men ikke mindst slipper andelsboligforeninger og ejerforeninger for hidsige diskussioner og kylen med aber, når noget går galt. En dårlig byggesag, hvor der er taget for hurtige byggebeslutninger i bestyrelsen har ødelagt mange gode naboskaber i foreningerne.

 

9 solide grunde til at overveje en rådgiver:

En rådgiver er god til at:

  • opstille realistiske budgetter, men også tydeliggøre, hvor der kan komme overraskelser – de optræder især ved en renovering.
  • myndighedskontrol – sikrer rettidig kontakt til myndigheder og skriver de rette ansøgninger.
  • sikre kvalitet – kontrollerer entreprenørens kvalitetsdokumentation.
  • minimere overraskelser og sikrer processen med varslinger, orden/ryddelighed, tilsyn med arbejdets udførelse samt overholdelse af tidsplan.
  • sørge for ordentligt aflevering – styrer afleveringsforretningen, afleveringsprotokol og mangelliste.
  • sikre, at mangler bliver ordnet.
  • holde styr på økonomien. Udarbejdelsen af løbende budgetopfølgninger samt afsluttende byggeregnskab.
  • sikre renoveringen holder fremover – indkalder til og afholder 1- og 5-årsgennemgang.

 

Dette blogindlæg er tidligere udgivet på renoveringpaadagsordenen.dk. Denne platform er nedlagt, hvorfor indlægget er genudgivet på bygherreforeningen.dk, der tidligere har varetaget driften heraf.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA