Få områder har været mere udfordret af corona-pandemien end plejeboligområdet. Samfundets ældre og svage borgere har de sidste mange måneder levet under skærpede restriktioner. Det betyder et minimum af kontakt til pårørende med store afsavn og ensomhed til følge. Samtidig er sager om plejesvigt kommet frem i medierne. Det har afledt en voldsom debat om den trivsel og livskvalitet, som vi tilbyder de 40.000 borgere, der bor i landets knapt 1.000 plejeboliger.

Bygherreforeningens plejeboligkonference stillede i denne uge skarpt på, hvilke læringer vi kan tage med fra årets mange udfordringer i fremtidens plejeboligbyggeri. En række forskere, rådgivere og bygherrer gav sammen med direktører fra Danske Seniorer, Ældresagen og OK Fonden deres bud på, hvad vi kan lære af den nuværende situation. For selvom foreløbige undersøgelser viser, at plejeboligernes fysiske rammer ikke har været en udfordring under COVID19, så har hverdagen for de ældre og svage borgere været præget af mange udfordringer.

Boenheder bliver afgørende

Et af dagens oplæg kom fra OK Fondens direktør, Eva L. Olsen. I foråret blev deres plejebolig, Bavne Ager, i Gilleleje ramt af corona. Bavne Ager var en af de første plejeboliger, der blev ramt af epidemien. Værnemidler, afskærmninger og nye arbejdsgange blev derfor hurtigt en del af hverdagen og ud fra det har de lært, at mulighed for at afskærme og inddele plejeboligerne i mindre boenheder sandsynligvis bliver afgørende i fremtiden.

Lone Sigbrand, seniorkonsulent, fra BUILD er enig: ”Det er rigtig vigtigt at vi ser den enkelte boliggruppe som en selvfungerende enhed vi kan tilgå, uden at skulle igennem fællesområder. Afskærmede områder kan, særligt under en pandemi, skabe tryghed blandt både beboere og medarbejdere”.

Samtidig pointerer hun, at 85 procent af beboerne i landets plejeboliger har demens. Og selvom nye undersøgelser viser, at det for dem kan være en umiddelbar forbedring med mindre boenheder, fordi de kan finde mere ro, så kan det have den modsatte effekt for de demente, der har tendens til at vandre. Det samme gælder for de få raske ældre, der afskærmes i en mindre boenhed med personer med demens. Også de vil kunne opleve en negativ effekt, hvis ikke der tænkes i alternativer til de aktiviteter og den sociale kontakt, der ellers bidrager til deres livskvalitet.

Trivslen skal i fokus

Årets hændelser understreger vigtigheden i at indtænke de bløde værdier, når der bygges plejeboliger. I de senere år har hjemlighed været et væsentligt begreb i mange nye plejeboligprojekter. I fremtiden kan det imidlertid være svært at skabe hjemlighed på lige fod med spritdispensere. Derfor fandt et enigt panel det afgørende, at vi får en større forståelse for de ældres trivsel ved at følge op på, om de tiltænkte løsninger fungerer og bidrager til de ældres livskvalitet, når byggeriet er taget i brug.

Kristina Møller Hansen, arkitekt og segmentspecialist for plejeboliger, fra Friis Moltke Arkitekter præsenterede i den forbindelse et nyt begreb: Social Commissioning. Fremover vil de arbejde med begrebet for at følge op på plejeboligernes anvendelse og beboernes trivsel i de fysiske rammer.

Hanne Moe, projektchef fra Diakonissestiftelsen, kunne samtidig præsentere, at de er lykkedes med at skabe et byggeri som beboere såvel som personale trives i. Ved at involvere personalet gennem hele byggeprojektet fra spæd idé til byggeprogram og udførelse har de skabt fundamentet for en optimal ibrugtagning. Således har personalets involvering sikret, at der var fokus på beboernes behov gennem hele processen. Små, men meget vigtige, tiltag for trivslen, blev på den måde indtænkt i projektet med afgørende betydning.

Tænk på adgangsveje, besøgsrum og aktiviteter

For at fremtidens plejeboliger kan bidrage til de ældres livskvalitet er der behov for, at der er aktiviteter og mulighed for social kontakt. Nye former for besøgszoner og flere adgangsveje til plejeboligerne er derfor vigtige udviklingsområder, når man arbejder med fremtidens plejeboliger.

Til sidst rundede et enig paneldebatten af med at konkludere, at selvom en bygning ikke kan skabe en kultur eller trivsel i sig selv, så kan de fysiske rammer i den grad modvirke det. Derfor er de fysiske rammer også vigtige, når det kommer til de blødere værdier – og dermed livskvaliteten for beboerne i landets plejeboliger.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan arbejde med fremtidens plejeboliger, er Bygherreforeningens plejebolignetværk måske noget for dig. Læs mere.