Sådan ser bæredygtighedsstrategien ud hos to forskellige bygherreorganisationer

Vi har talt med to forskellige medlemsvirksomheder om, hvordan de arbejder med bæredygtighed. Det er naturligvis ikke blevet mindre interessant efter at Bygherreforeningen i maj måned lancerede en bæredygtighedspolitik, som sigter på at byggeriet arbejder inden for de planætere grænser i 2040 og herunder også er klimaneutralt. 

Bæredygtighed er mere end klima  

Rikke Pfänner, koncernbæredygtighedschef hos Energinet

 “For mig er det vigtigste, at man kommer i gang. Når rammer og praksis er under udvikling, kan man ikke tillade sig at vente, mens man får lavet den perfekte bæredygtighedsstrategi og den perfekte plan. 

En god bæredygtighedsstrategi er først og fremmest vedkommende og relevant for det, virksomheden lever af – og så er den tæt integreret med virksomhedens overordnede strategiske retning, så man kan agere på den i hverdagen. 

Derfor skal bæredygtighedsstrategien også laves i et bredt samarbejde i virksomheden.  

Og den skal laves med erkendelsen af, at bæredygtighedsområdet på mange punkter er nyt, og at de fleste andre savner svar på de samme spørgsmål, som man selv gør. Her kan man med fordel bruge sit netværk – f.eks. i Bygherreforeningen.  

For mig er en bæredygtighedsstrategi særlig relevant, når den håndterer de risici, virksomheden står overfor, og de dilemmaer, der er mellem de enkelte områder i bæredygtighedsarbejdet. Særligt interessant bliver det, når områderne beriger hinanden. For eksempel kan indsatser til at mindske klimapåvirkningen have en positiv indvirkning på biodiversiteten, og omvendt. 

Og så må man godt tænke lidt ud af boksen, for bæredygtighed er meget andet end klima. Jeg forventer, at de næste store emner indenfor bæredygtighed bliver biodiversitet og menneskerettigheder. Begge er spændende områder, hvor der sker masser af udvikling for mange virksomheder netop nu” 

Natur og infrastruktur skal gå hånd i hånd

Bjarne Jørgensen, Direktør, Asset Management, Sund & Bælt

“Storebæltsforbindelsen er et arkitektonisk vartegn i Danmark med sine to broer og med Sprogø i midten af bæltet, der binder broerne sammen. Store anlæg som Storebæltsforbindelsen skal også kunne bidrage til og være med til at bane vejen for en bæredygtig omstilling i det danske samfund. Det gælder både i transporten og det gælder i drift og vedligehold af selve anlægget. Sund & Bælt har som selskab en begrænset indflydelse på omstillingen i transportsektoren. Til gengæld har selskabet ansvaret for at varetage driften og vedligeholdet så bæredygtigt som muligt og med mindst mulig negativ indflydelse på det omgivende miljø.   

Vi har fokus på at reducere at klimabelastningen i hele værdikæden ved  

• Strategisk at prioritere investeringer og vedligehold, der kan bidrage til reduktioner,   
• Lade markedet ”levere” reduktioner, bl.a. ved at gøre reduktioner til et tildelingskriterie ved udbud samt stille generelle minimumskrav i udbud,  
• Levetidsforlænge anlæg så belastningen fra reinvesteringer mindskes og  
• Løbende at optimere drift og vedligehold så fx transport og materiale- og ressourceforbruget mindskes.   

Desuden er det Sund & Bælts ambition at bidrage til, at bl.a. naturen på Sprogø og omkring Storebæltsforbindelsen styrkes, så det kan være et eksempel på et infrastrukturanlæg, der eksisterer i et positivt samspil med naturen.

Download Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik