Tilslutningen til erhvervsuddannelser er stagneret, og mange af dem, der starter op, falder fra igen. Af de knap 45.800 elever, der i 2015 startede op på en erhvervsuddannelse, var 42 pct. i løbet af fem år stoppet uden at have fuldført erhvervsuddannelsen, viser tal fra Dansk Statistik. Og i de sidste 10 år har kun 20 procent af de unge valgt en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Både DI, SMVdanmark, Tekniq Arbejdsgiverne og erhvervsskolerne selv slår vagt i gevær og kalder udviklingen bekymrende og et alvorligt samfundsproblem, som bør undersøges på forskellige måder. Flere er nu begyndt at interessere sig for, hvordan erhvervsskolernes fysiske rammer kan påvirke trivsel og fastholdelse, og for hvordan bl.a. bygherrer og arkitekter kan blive en del af løsningen.
Brug for større bevidsthed om rum
Ifølge Ph.d. og forfatter Suna Christensen giver det god mening at undersøge, hvad sted, arkitektur og design af rum betyder for elevers lyst til at vælge en erhvervsuddannelse:
”Bygningers udformning og elevers mulighed for at bruge rum på skolen har stor indflydelse på den unges billede af, hvad en erhvervsskole er og kan være for dem i deres livsfortællling. Vi skal blive mere bevidste om, hvordan byggeri og indretning kan påvirke tryghed, fællesskab og faglig inspiration” siger hun og fortsætter:
”Mange unge søger bevidst et alternativ til folkeskolen og ønsker sig et anderledes miljø, når de begynder på en erhvervsuddannelse, så det er vigtigt at inddrage de fysiske rammer i strategiske indsatser for rekruttering og fastholdelse”.
Suna har arbejdet med samspillet mellem det fysiske og sociale i forskellige kontekster som bl.a. daginstitutioner, åbne udendørsarealer og erhvervsskoler.
Fællesskaber fastholder
Mette Kristensen, der er seniorprojektleder i Bygherreforeningen, og som arbejder på at sikre flere lærlinge på bygherrernes byggeprojekter, mener også, at de fysiske rammer på erhvervsskolerne har stor betydning for elevernes læring, trivsel og fastholdelse:
“Det er ikke kun ude hos mesteren, at de unge skaber deres identitet, det sker også, når de er på skolen. Skolernes fysiske rammer har betydning for, at eleverne kan identificere sig med faget og uddannelsen og dermed deres motivation og lyst til at forsætte”, fortæller hun og fortsætter:
”Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, er det vigtigt at de fysiske rammer er attraktive og taler til de unge. Der skal være plads til aktiviteter, der understøtter elevernes mulighed for at etablere fællesskaber.
Bygherren skal på banen
For at gribe denne problemstilling, inviterer Bygherreforeningen sammen med Danske Erhvervsskoler og- Gymnasier og Byg med Unge Alliancen nu alle interesserede ind til at diskutere, hvordan byggeriet kan være med til at gøre erhvervsskoler mere attraktive. Og her bør særligt bygherrerne spidse ører:
“Velfærdsbyggeri som skoler er komplekse størrelser, som kræver en række valg i forhold til både strategi, praksis og byggeteknik. For at det kan blive en succes og skabe den ønskede værdi for elever, er det afgørende, at særligt bygherre har forståelse for, hvordan de fysiske rammer kan understøtte den aktivitet, der skal foregå i dem”, fortæller Christine Skovgaard Madsen, der er kompetencechef i Bygherreforeningen.
Konferencen foregår d. 8. marts hos H. C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby. Se hele programmet og tilmeld dig her.
