Arbejdsforhold blandt migrantarbejderne i Qatar har været ivrigt diskuteret under VM i fodbold. Den lille oliestat har investeret massivt i byggeri og infrastruktur op til den store fodboldslutrunde og har haft mange tusinde migrantarbejdere i gang. Ofte under stærkt kritisable arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold.
Højt antal dødsulykker
Men hvordan ser det egentlig ud med sikkerheden for udlændinge i den danske byggebranche?
Ligesom andre vestlige lande har Danmark de sidste mange år importeret masser af arbejdskraft fra udlandet. I 2022 er der således registreret næsten 48.000 udenlandske medarbejdere i Danmark. Det er næsten en seksdobling af antallet siden 2010.
Og meget tyder på, at det faktisk er farligere for udlændinge at begå sig på en dansk byggeplads end for danskere. Og det siger en hel del, da bygge- og anlægssektoren ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside ”er en af de farligste og mest belastede brancher i Danmark”.
Dykker man lidt ned i statistikkerne, har bygge- og anlægsbranchen de seneste fem år haft det højeste antal arbejdsulykker i forhold til antal beskæftigede blandt alle brancher. Læg dertil at mange ulykker på byggepladser sker for personer, der arbejder i virksomheder, som er registreret inden for andre brancher.
Og ser man udelukkende på ulykkesstatistikkerne for udlændinge, viser det sig, at ulykker med døden til følge oftere sker for udenlandske medarbejdere end for danskere. Og selvom tallene i Danmark slet ikke tåler sammenligning med mange af de tal, som florerer omkring Qatar, så er det påfaldende, at det er mere farligt for udlændinge at arbejde i byggeriet end i andre brancher.
Flere udlændinge dør
Arbejdstilsynet kan ikke aktuelt kommentere på tal og tendenser, så længe Danmark står uden regering, meddeler deres pressechef Lars Flindt Pedersen.
Men i et samråd i beskæftigelsesudvalget tilbage i september, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard følgende:
“En opgørelse af dødsulykker i perioden 2016- 2022 indikerer, at udenlandske statsborgere overordnet set er overrepræsenteret i statistikken over arbejdsrelaterede dødsulykker. Tallene er små, så de skal tages med det forbehold, men de tegner et billede.”
“Udlændinge udgør ca. 37 pct. af alle dødsulykker i byggeriet,
men kun ca. 13 pct. af de beskæftigede.”
Og Peter Hummelgaard uddybede:
“Udenlandske statsborgere udgør i gennemsnit 18 pct. af dødsulykkerne, men kun ca. 10 pct. af de beskæftigede. Overrepræsentationen ser ud til at gøre sig særligt gældende på bygge- og anlægsområdet, hvor udlændinge udgør ca. 37 pct. af dødsulykkerne, men kun ca. 13 pct. af de beskæftigede.”
Ingen tal fra Danmark
Spørgsmålet er dog, om de højere antal dødsfald afspejles i andre ulykkesstatistikker.
Charlotte Overgaard er ph.d. og postdoc fra Aalborg Universitet. Hun er ved at lave et forskningsprojekt om forskelle på arbejdsmiljøet for den udenlandske og danske arbejdskraft i byggebranchen. Hun fortæller, at der ikke er nogle publicerede danske undersøgelser, som kan be- eller afkræfte, om det er farligere at være ikke-dansker. Dette på grund af formodet underrapportering til relevante registre.
Men der er stærke indikationer på, at udlændinge er mere udsatte:
”Det er svært at sige noget præcist om, hvor overrepræsenterede udlændinge er blandt de tilskadekomne i Danmark. Men en række studier peger i den retning, og helt overordnet så er vi ret sikre på, at man er mere udsat som migrantarbejder i Danmark.”
Undersøgelser trækker i samme retning
Hun nævner en række studier, som har beskæftiget sig med migrantarbejdere i både EU og i andre vestlige lande. Og de peger alle i samme retning. Det er mere farligt at være udenlandsk medarbejder uanset branche.
”Ofte lægges det til grund, at udlændinge har en øget risikoprofil. At man er mere klar til at gå på kompromis med sikkerheden. Det er dog mere nuanceret,” fortæller Charlotte Overgaard.
”Det er min observation, på grundlag af et ret omfattende antal interview med den udenlandske arbejdskraft, at også udlændinge lægger mærke til, når sikkerheden bliver taget alvorligt. Og de sætter pris på det.”
Strukturelle udfordringer
Hun peger i stedet på nogle strukturelle grunde til, at migrantarbejdere er mere udsatte.
”Vi skal i stedet se efter arbejdsopgaverne og arbejdets natur. Ofte allokeres udlændinge til de såkaldte 3D-jobs, der står for dangerous, dirty and demanding. Det er arbejde, som ofte er mere beskidt, farligt eller krævende. Vi kan helt statistisk se, at udlændinge ansættes i de farligste brancher som fx landbrug og byggebranchen, de bruges i de mest risikobetonede underbrancher og de kommer ind i de farligste opgaver på fx byggepladsen. Det øger naturligvis risikoen for at komme til skade.”
Arbejdsforhold vigtige
Charlotte Overgaard nævner desuden, at arbejdsforholdene ofte spiller en rolle. På mange arbejdspladser med udlændinge opstår et A- og et B-hold. Udlændinge har måske noget andet og dårligere tøj, de får andre høreværn i en anden kvalitet osv. De er ofte også ansat på meget usikre arbejdsvilkår, hvor de kan fyres med kort varsel. Denne nervøsitet for at miste arbejdet gør, at de accepterer forhold, som danskerne typisk ikke ville finde sig i.
Desuden arbejder udlændinge ofte længere, hårdere eller mere udsat. Det øger også risikoen for uheld.
”I forhold til byggeriet er det også relevant at nævne udfordringer med lange underleverandørkæder. Det er simpelthen svært at se, hvad der sker. Ingen har overblikket over, hvem der er på byggepladserne, hvem der har ansvaret hvor, og hvad der sker nede i kæderne. Gode arbejdsmiljøtiltag, som måske tages centralt, kommer ikke ned igennem kæderne, og de midler, som kunne give nogle gode arbejdsmiljøtiltag, er måske skummet længere oppe i kæderne,” slutter Charlotte Overgaard.
Bygherrerne spiller en rolle
Formand for arbejdsmiljøudvalget i Bygherreforeningen, Allan Rahn Svendsen, OHS Manager i Vejdirektoratet, kan godt nikke genkendende til problemstillingen omkring udlændinge og arbejdsmiljø. Han ved, det er et område, som særligt de store offentlige bygherrer har arbejdet med.
Ifølge hans erfaring betyder den kulturelle baggrund og skoling en del. På et byggeprojekt med store medarbejdergrupper fra andre lande, er det vanskeligt at implementere en dansk arbejdsmiljøstandard.
“Jeg ved, der er øget tendens til at se på de her ting. Og der er mange ting, som skal tænkes igennem. Det er jo ikke nok bare at kommunikere sikkerhed på dansk og engelsk. Vi skal også se på den helt grundlæggende forståelse af arbejdsmiljøområdet. Er der fx meget fokus på fremdrift på en byggeplads, så ser vi ofte, at sikkerhed har det svært, hvilket er uheldigt. For har man i højere grad styr på processer og orden på byggepladsen, så ved vi, at vi er mere effektive og sikre.”
Han nævner, at bygherrerne selv sidder med én af nøglerne til at skabe en mere positiv udvikling på dette felt.
Erfaringer fra offshore-branchen
”I udviklingsprojektet Safety First, som er kørt i regi af Bygherreforeningen, implementerede tre bygherreorganisationer ledelsesmetoder fra offshore-branchen til at skabe en øget sikkerhedskultur. Og det skabte en helt anden opmærksomhed på udfordringerne på arbejdsmiljøområdet og lagde desuden grobund for en øget effektivitet på bygherrernes projekter. Derfor bør vi interessere os endnu mere for arbejdsmiljøområdet, end vi måske gør i dag,” siger Allan Rahn Svendsen.
Læs mere om Safety First.
Fakta om arbejdsmiljø i den danske byggebranche
- I 2021 er fem dødsfald registreret inden for byggeriet. Men tallet kan godt være højere, da folk fra andre brancher har mistet livet i relation til byggeri
- Faldulykker er den hyppigste årsag til arbejdsulykker. Fald står for 21 pct. af alle ulykker. Derefter kommer akut fysisk overbelastning med 19 pct. og kontakt med skarpe eller spidse genstande med 17 pct.
- Statistikken fra Arbejdstilsynet peger på, at anciennitet betyder meget for ens risiko for at komme til skade. Personer ansat mindre end to år står for hver anden af alle anmeldte skader. En tredjedel af alle anmeldte ulykker kommer fra personer der er under 30 år. Herunder lærlinge.
- Ifølge Arbejdstilsynet gives over halvdelen af alle strakspåbud til byggebranchen. I alt blev givet 6063 strakspåbud – påbuddene betyder, at der er konstateret en væsentlig overtrædelse af en regel i arbejdsmiljølovgivningen.
- De fleste strakspåbud blev givet i forbindelse med ”ulykkesricisi” og ”kemi, støv og biologi”.
