8 råd til en bedre dialog med driften - Bygherreforeningen

Nyhed -

02/10/2020

8 råd til en bedre dialog med driften

For at sikre et velfungerende og driftsvenligt byggeri, er der store fordele for bygherrer i aktivt at inddrage driftsorganisationen som en dialogpartner i byggeprocessen. Her er otte gode råd til bygherren fra Værdibygs vejledning "Dialog med Driften", som man med fordel kan følgefor at optimere dialogen med driften undervejs i byggeprocessen.

Til seminaret ‘Byg til Drift’ d. 27. oktober sætter vi fokus på drift, og på hvordan man bruger færre ressourcer i både opførelsesfasen og selve driften. Men for at det skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at have styr på sine forudsætninger og data, samt dialogen med driften undervejs i byggeprocessen. Vi har derfor samlet 8 gode råd fra Værdibygs vejledning “Dialog med Driften”, der bl.a. kan styrke dialogen og sikre, at den rette viden bliver bragt i spil på de rette tidspunkter i byggeprocessen:

1. Inddrag driften i byggeprocessen mens løsningerne udvikles

Driftsvenligt byggeri kan med fordel gøres til et succeskriterium, hvor alle parter løbende er opmærksomme på de driftsmæssige konsekvenser ved valgte løsninger og ændringer.

2. Brug totaløkonomiske løsninger

Totaløkonomien skal overvejes selv i de små valg (f.eks. pumper og ventiler) med øje for, at løsninger også skal være billige at indkøbe, hvis dele går i stykker.

3. Hav fokus på tilgængelige og betjeningsvenlige installationer

Et byggeri skal være nemt at ren- og vedligeholde – både inde og ude. Overflader og inventar skal være rengøringsvenlige, og installationer skal være tilgængelige og lette at betjene.

4. Hav fokus på hensigtsmæssig logistik og driftsfaciliteter

Der skal være god adgang til og fra bygningen, og indvendigt skal driftspersonalet nemt kunne håndtere og distribuere f.eks. post, kontorartikler, madvarer, affald osv.

5. Giv plads til driften – både personale og udstyr

Indtænk faciliteter til driften i bygningens design, f.eks. omklædning, bad og opholdsrum til driftspersonalet samt plads til f.eks. rengøringsrum, værksteder og lagre.

6. Byg et fleksibelt byggeri

Når driftens behov ændrer sig, skal det være let at bygge om og udskifte de driftsmæssige løsninger.

7. Gør drifts- og vedligeholdsmateriale let tilgængeligt

Materiale og data skal være overskueligt og let tilgængeligt. ”As Built” materialet skal afspejle, hvad der faktisk er bygget, inkl. funktionsbeskrivelser.

8. Byg en bygning, der fungerer fra dag ét

Husk at sætte tid af til indregulering og performancetests.

 

I Værdibygs vejledning kan du også finde en række tjeklister og råd til driftsorganisationen. Hvis du vil dykke længere ned i, hvordan du indtænker driftsvenlige løsninger ved hjælp af totaløkonomi, dialog og helhedstænkning, kan du læse Værdibygs anden vejledning ”Driftsorienteret Byggeproces”.

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev