Bygherren, der blev bæredygtighedschef: “Min snedkeruddannelse definerer mig som bygherre” - Bygherreforeningen

Nyhed -

20/04/2023

Bygherren, der blev bæredygtighedschef: “Min snedkeruddannelse definerer mig som bygherre”

I denne måneds Bygherreportræt kan du møde Jens Breinholt, bæredygtighedschef i PensionDanmark Ejendomme. Her fortæller han om sine største succeser og udfordringer i det seneste år, og hvad der optager ham særligt lige nu.

Hvad er din baggrund som bygherre?

Jeg er vokset op på et snedkerværksted og blev selv udlært bygningssnedker i 1992. Efter at have arbejdet som tømrer i Sydfrankrig, tog jeg en bygningsingeniøruddannelse i Ballerup, hvorefter jeg i 1998 fik mit første byggelederjob hos Einar Kornerup. Det var starten på 13 år med rollen som entreprenør i forskellige større entreprenørfirmaer, indtil jeg i 2011 blev tilbudt job som bygherre hos NCC Property Development. Siden 2016 har jeg været bygherre hos PensionDanmark, hvor jeg for nylig skiftede bygherrerollen ud med titlen som bæredygtighedschef.  

Da jeg gik fra at være entreprenør til at være bygherre, oplevede jeg, at udfordringer og problemstillinger var de samme, men at jeg nu skulle bede andre om at løse problemerne frem for selv at gøre det. Som bygherre i PensionDanmark har jeg haft en stor berøringsflade og fået et bredt netværk. Der er ikke et særligt projekt, der står ud – for mig er det sjove processen og variationen i de mange forskellige projekter. 

Fra bygherre til bæredygtighedschef 

Nu er jeg trådt ind i en ny rolle, så jeg kan fokusere på bæredygtighed i vores projekter på fuld tid. Siden 2017 har jeg været ansvarlig for vores bæredygtighedsprogram, sideløbende med rollen som bygherre, og defineret, hvordan PensionDanmark bygger mere bæredygtigt. Mit speciale er den tekniske bæredygtighed. Det driver mig at arbejde med omstillingen til at tænke og gøre tingene anderledes og udforske nye materialer og metoder.

Defineret af håndværket 

Når mine børn fortæller, hvad deres far laver, så er jeg snedker. Selvom jeg har været projektdirektør i en del år, er det stadig min snedkeruddannelse, der definerer mig som bygherre. Jeg drages af byggematerialers stoflighed og skal altid røre ved alting på byggepladsen. I den bæredygtige omstilling hvor biogene byggematerialer fylder meget, har jeg hele tiden mit snedkerhjerte med. Kan materialerne holde til at stå ude, hvordan skal de samles? I min optik hænger det materialemæssige meget tæt sammen med bæredygtighed. Løsningen på klimakrisen er ikke, at vi alle skal bygge i træ – vi skal bygge med en meget større mangfoldighed af materialer end førhen. Det er enormt skræmmende, men også meget spændende at gøre noget ved.  

Når mine børn fortæller, hvad deres far laver, så er jeg snedker

Hvad optager dig lige nu i dit arbejde?

Det har altid været vigtigt for mig at gøre tingene så godt som muligt. Det gælder både for de projekter som jeg har været bygherre på og senest vores projekt Sirius på Islands Brygge, som blev afleveret til 116 forventningsfulde købere 1.marts. 

Min største opgave er PensionDanmarks bæredygtighedsprogram, som definerer, hvordan vi implementerer bæredygtighed i vores projekter.  I den forbindelse skal jeg sørge for, at mine kolleger har nogle rammer og en proces for bæredygtighed, så de kan fokusere på deres arbejde som dygtige udviklere, udlejere og bygherrer.

Der er vist ikke længere nogen, som er i tvivl om vigtigheden af at gøre en indsats for klimaet, og hvis jeg kan gøre bare en lille forskel med min indsats, vil jeg gøre det så godt som muligt. I de sidste fem år har jeg oplevet, at flere og flere gør mere for klimaet og bæredygtighed i byggeriet. For tiden handler det for mig om at blive klogere på, hvordan vi bliver endnu bedre til at reducere byggeriets klimapåvirkning.  

Hvad er din største udfordring?

Når man som jeg er født utålmodig, kan det være en udfordring at opleve, hvor træg vores branche er i den grønne omstilling. Jeg ville ønske, at omstillingen i branchen kunne gå hurtigere, men må have respekt for andre folks forretning, og at ikke alle finder emnet lige så spændende som jeg. Jeg er heldigvis i en organisation, som gerne vil den grønne omstilling, men vi skal jo have hele branchen og værdikæden med.  

“Når man som jeg er født utålmodig, kan det være en udfordring at opleve, hvor træg vores branche er i den grønne omstilling.”

Med det sagt, synes jeg, der er mange, som gør meget. Det er positivt, at bygherrerne er kommet mere på banen. For nogle år siden var der ikke mange bygherrer på konferencer og workshops om bæredygtighed, men sådan er det ikke længere. Vi har brug for endnu flere gode eksempler, der kan inspirere og vise, at det hverken er svært eller dyrt. Og så skal vi hjælpes ad.

PensionDanmark er sat i verden for at tjene penge til vores medlemmers pensioner, men jeg mener ikke, det er en hindring for, at vi også bliver mere bæredygtige. Vi skal udvikle tidssvarende projekter, som er attraktive for lejere og købere, og i min optik er den fremtidssikrede investering grøn.  

“Vi skal udvikle tidssvarende projekter, og i min optik er den fremtidssikrede investering grøn.”

Hvad er du mest stolt af at have opnået det seneste år?

Jeg er så heldig at blive involveret i alt muligt via min funktion som bygherre og nu bæredygtighedschef. Skal jeg vælge, er jeg ganske godt tilfreds med det opdaterede bæredygtighedsprogram, som favner alt muligt godt, bl.a. krav om CO2-niveau, EU-taksonomi, cirkulære, biobaserede materialer og Reduction Roadmap. Jeg har gjort mig umage og er stolt af at være med til at gøre en forskel i indsatsen for klimaet. Det motiverer mig, at vi arbejder for at opføre os ansvarligt også overfor vores lejere, købere og samarbejdspartnere. Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre mere for klimaet og bidrage til en hurtigere omstilling af byggebranchen, men jeg gør, hvad jeg kan, og synes, at vi er på vej i den rigtige retning.

Fakta om Jens Breinholt

Nuværende stilling: Bæredygtighedschef, PensionDanmark Ejendomme

Alder: 50 år

Uddannelse: Bygningssnedker og bygningsingeniør

 

Jens Breinholt deltager på Bygherrefestivalen 2023, hvor du kan opleve ham i en debat om, hvordan bygherren minimerer sit CO2-aftryk.

Nyheden er skrevet af Ditte Juel Jensen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

maj
15
Bæredygtighed

Bæredygtighed i udbud

Hvordan arbejder du med bæredygtighed i dine udbud, så du sikrer dig, at det, der er tænkt allerede i programfasen, fastholdes frem til aflevering og overgang til drift? På dette kursus får du inspiration til,...

maj
16
Byggeriets aftaler

YBB19: Ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning

Bliv fortrolig med Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning, YBB19, og hør hvordan du kan bruge den til at sætte rammen for et godt samarbejde. Kurset giver dig et godt overblik over ydelsesbeskrivelsen og gode råd til, hvordan...

maj
22
Byggeri, drift og anlæg

Bæredygtig renovering og transformation

Sammenlignet med fokus på nybyggeri, så er der behov for mere spotlight på transformation og renovering. Fokus på den eksisterende bygningsmasse er helt afgørende for at nedsætte byggebranchens samlede klimaaftryk. På dette seminar kigger vi...

maj
23
Styring og økonomi

Budgetplanlægning i byggeprojekter – dynamiske styringsværktøjer

Bliv skarp på den tidlige budgetplanlægning og få inspiration til, hvordan du som bygherre kan bruge den økonomiske ramme for projektet aktivt. På dette kursus får du en introduktion til budgetlægning, økonomistyring og risikohåndtering gennem...

maj
23
Styring og økonomi

Uddannelsesforløb: Styring og økonomi for bygherrer

Tag et samlet uddannelsesforløb i ’Styring og økonomi for bygherrer’ og bliver dermed klædt på til at styre dit projekt sikkert i mål. Bemærk, at alle kurser fortsat kan købes som enkeltkurser.

maj
28
Byggeriets aftaler

YBL18: Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab

Dette kursus giver dig indsigt i ‘Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab’, YBL18. For hvilken betydning har ydelsesbeskrivelsen for dig som bygherre? Hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan du...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev