Viden & aktuelt i kategorien:
Blog


Professionel bygningsdrift frigør penge til velfærd

I Molio er vi meget optaget af de trends, der påvirker byggeriet, og dem er der rigtig mange af i disse år. Den nødvendige digitalisering, byggeriets bidrag til grøn omstilling og krav om øget produktivitet afspejler sig i det samarbejde, som vi har med byggeriets mange interessenter.

Renovering gavner miljøet mere end nybyggeri

Alt andet lige må genbrug og udvikling af eksisterende materialer i eksisterende bygninger være den hurtigste vej til et bedre miljø.

Det handler om at bruge bygherrens penge godt

Renoveringsprojekter giver implicit de eksisterende rammer ny værdi. Det er derfor, man går i gang. Så meget desto vigtigere er det, at arkitekter og bygherrer er gode til sammen at afstemme forventninger og muligheder allerede i den første, indledende fase. At bringe parterne sammen via kompetenceudvikling er et godt sted at starte.

Vil nye teknologier skabe mere bæredygtigt byggeri?

Byggeriet står midt i to store udfordringer, der skal spille sammen, nemlig den teknologiske udvikling og behovet for mere bæredygtighed. Spørgsmålet er, om sammenkoblingen af disse kan give byggeriet et spring fremad?

Driften som værdiskaber

Vi bygger til drift, men drifter ikke nødvendigvis det byggede optimalt. Ny hvidbog om bygningsdrift vidner om en mangfoldig og kompleks aktivitet, der rummer store potentialer for forbedringer og effektiviseringer, der kan øge bygningernes økonomiske værdi.

Nye film sætter fokus på praktisk drift af varme- og ventilationsanlæg

Energibesparelser på 10 % og bedre komfort for brugerne lyder besnærende, men kræver energirigtig drift af ventilations- og fjernvarmeanlæg, hvor der er styr på data og løbende fokus på utilsigtede forandringer. Et nyt initiativ fra Københavns Kommunes ”Energispring” afprøver filmformatet rettet mod praktikere i driften.

Kære ministre. Hvor er bygningerne i jeres udspil?

I sidste uge fremlagde hele seks ministre regeringens længe ventede klimaudspil som skal sikre, at Danmark formår at leve op til EU’s klimamål for 2030. Et udspil som kommer dagen efter at IPCC (FNs Klimapanel) fremlagde deres rapport, med det positive budskab om, at vi stadig kan nå at bremse den globale opvarmning og dermed redde klimaet, hvis vi vel og mærke griber til handling NU og griber mere til handling end nogensinde før. Set fra byggesektoren er det en smule deprimerende at læse de 38 konkrete initiativer og konstatere, at klimaplanen næsten klinisk er renset for initiativer, der omhandler bygninger og energieffektiviseringer, hvis man vel og mærke ser bort fra initiativerne under afsnittet ’bolig og erhverv’, som er skrotning af brændeovne og køleanlæg i detailhandlen. Det har reelt ikke meget med boliger at gøre. Det siger sig selv, at CO2 udledningerne nedsættes, hvis behovet for varme i bygningerne nedsættes. Jo mindre vi bruger, jo mindre udleder vi, og jo tættere kommer vi på EU’s klimamål for 2030.

Regeringen vælger den dyre vej til reduktioner

Med det seneste udspil til en klimaaftale forbigår regeringen desværre endnu en mulighed for at effektivisere vores energiforbrug og omstille samfundet billigst muligt. I stedet for at høste de lavest hængende frugter med virkemidler, vi allerede kender, og som vi ved har effekt, vil man satse på dyre og mere usikre veje til reduktioner. Samtidig forbigår man muligheden for at fastholde Danmarks globale styrkeposition inden for energieffektiviseringer.

Kvalitetsproblemer inden for renovering i en tid, hvor markedet er ophedet

I COWI oplever vi for tiden, at kvaliteten inden for renovering af byggeri er under pres. Og det er ikke kun os, der har denne oplevelse, men vores rådgiverkolleger i almindelighed. Det hænger i høj grad sammen bygherrernes ønske om at maksimere udnyttelsen af deres økonomiske ressourcer: dvs. flest renoverede kvadratmeter til færrest mulige penge og med så store prisstigninger som muligt så hurtigt som muligt.

InnoByg – byggebranchens innovationsnetværk

Byggebranchen er udpeget som en del af fremtidens videnbrobyggere og får del i 190 mio. kr., som Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har valgt at bevillige til innovationsnetværk i 2019 og 2020.