Nyhed -

13/10/2023

Unge mennesker søges: Stor rekrutteringsindsats i Herning og omegn vil uddanne unge på almen renoveringssag

I Danmark er der er mangel på faglært arbejdskraft til at bygge bygninger og anlægge veje og pladser, og entreprenørfirmaet Heibæk Murer & Entreprenør ApS står lige nu og mangler struktørlærlinge til renoveringen af de 270 almene boliger hos FællesBo i Holtbjergområdet i Herning. Derfor har de i samarbejde med FællesBo, Bygherreforeningen og den lokale erhvervsskole Herningsholm igangsat en omfattende rekrutteringskampagne på sociale medier, der skal få de lokale unges øjne op for en karriere som bygningsstruktør i byggeriet.

I Danmark har der længe været fokus på, at for få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse, samtidig med at dem der så gør, ofte har svært ved at finde en læreplads. I forhold til struktørfaget, hvor man bl.a. uddanner sig til at støbe fundamenter for bygninger og arbejde med træ, beton, jern og grundlæggende konstruktioner som kloakering, ser tendensen anderledes ud. Her bliver der uddannet alt for få, og dem der bliver uddannet, er der stor rift om. Så stor rift, at firmaer som Heibæk Murer & Entrepenør ApS har svært ved at finde struktørlærlinge til en stor og omfattende renovering af 270 boliger for den almene boligorganisation FællesBo på Thyrasvej og Valdemarsvej i Herning, der har stillet krav til det.

Med hjælp fra Bygherreforeningen, har firmaet i samarbejde med FællesBo og den lokale erhvervsskole Herningsholm Erhvervsskole nu sat gang i en omfattende rekrutteringskampagne, der gennem sociale medier og et Åbent Hus-arrangement på byggepladsen, skal tiltrække lokale unge til at starte en uddannelse som bygningsstruktør med opstart på renoveringssagen.

FællesBo: Som almen bygherre må vi tage et socialt ansvar  

Hos det almene boligselskab FællesBo har man fra byggeriets start nemlig haft et ønske om at uddanne lærlinge.

”I FællesBo har vores ønske helt fra starten været at få unge i lære på vores byggeplads her i Holtbjerg. Som almen boligorganisation lægger det i vores DNA at tage et socialt ansvar for lokalmiljøet omkring vores byggeplads, og det kan vi bl.a. gøre ved at skabe arbejdspladser og uddannelse for lokale på vores byggesag. Vi er som samfund afhængige af veluddannede faglærte, og derfor stiller vi også krav på vores byggeprojekter om at få lærlinge i arbejdet”, udtaler Peter Bøgebjerg Mortensen, direktør i FællesBo.

Udover at finde værdi i at uddanne unge, er FællesBo underlagt et krav om at minimum 14 pct. af deres arbejdskraft på byggesagen skal være lærlinge i henhold til Grøn Boligaftale. For at følge op på dette krav, har de brugt en uddannelsesklausul i deres kontrakt.

Klar til at tage imod de unge

I Heibæk Murer & Entreprenør ApS, der er en af underentreprenørerne på Fællesbos renoveringssag, er man ikke i tvivl om, at det er vigtigt at tage unge ind i lære: ”Vi ser en stor værdi i at uddanne unge mennesker i vores firma. Det er en stor renoveringssag, med mange spændende opgaver inden for bygningsstruktørfaget” fortæller direktøren Morten Heibæk.

”De unge, som bliver lærlinge i vores firma, vil få en spændende hverdag i et godt team, hvor man er med til at løse en meningsfuld opgave. Vi har særligt brug for struktørlærlingene, og vi håber derfor, at mange har lyst til at komme i lære hos os på renoveringssagen på Thyrasvej”.

Rekrutteringskampagnen er understøttet af Bygherreforeningens program Bygherre skaber lærepladser, der siden 2019 har hjulpet 33 af de største almene, private og offentlige bygherrer med at skabe lærepladser på deres byggerier. Lige nu understøtter programmet omkring 19 almene boligselskaber med at leve op til kravet om minimum 14 pct. lærlinge på deres byggesag jf. Grøn Boligaftale 2020.

Læs mere om programmet

Følg med i kampagnen på Facebook

Nyheden er skrevet af Freya Andersen

Aktuelt

Styrk din faglighed på et af vores kommende arrangementer

apr
14
Styring og økonomi

Byggeriets Business Case

På dette kursus lærer du at etablere et robust fundament for dit byggeri ved at anskue det som del af en større økonomisk sammenhæng gennem den gode Business Case. Du lærer at afdække potentialerne i...

apr
17
Byggeriets aftaler

Klog på YBL18

Dette kursus giver dig indsigt i Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (YBL18). Bliv klogere på hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig. For hvordan sikrer du at få de rette ydelser til opgaven, og hvordan kan...

apr
21
Byggeri, drift og anlæg

Kontorbyggeri og fremtidens arbejdsplads

Måden hvorpå vi arbejder har været og er fortsat i forandring. Så hvordan sørger vi for, at kontorernes fysiske rammer altid lever op til brugernes behov? Og hvordan kan vi tilpasse dem på en hensigtsmæssige...

apr
22
Bæredygtighed

Arbejdskriminalitet og ordentlige arbejdsforhold

Dokumentarer som Den sorte svane og Underdanmark har igen sat fokus på arbejdsforholdene i byggebranchen. På denne konference får du indsigt i det ansvar og den lovgivning, der gælder og er på vej, samt i...

apr
23
Byggeriets aftaler

Klog på ABT18

Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, indflydelse og budgetsikkerhed.

apr
23
Medlemsmøde

Topmøde: Fremtidens sunde byer

Topmøde på tværs af sektorer og brancher om, hvordan vi udvikler byer med plads og øje for fællesskaber og borgernes psykiske og psykiske sundhed og trivsel. Mødet skal samle en ny partner- og aktørkreds som...

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev

Close the CTA