Transformation og adaptiv arkitektur – et nødvendigt grønt paradigmeskifte
Gennem de sidste 20-30 år har byggebranchens tilgang til bæredygtigt og klimavenligt byggeri stort set været ensbetydende med lavenergibyggerier og energieffektivisering. En tilgang, der af mange grunde gav god mening, bl.a. grundet energikrav i bygningsreglementet, tidens energisystem, energipriser, samfundsøkonomi og den forhåndsværende viden om byggeriets klimapåvirkning. En anden grund var, at det var muligt at kvantificere fremgangen og sætte tal på projekternes succes. Og vores dedikerede fokus virkede. Fra 1990 til 2017 faldt energiforbruget til opvarmning af boliger med cirka 16 procent pr. kvadratmeter.
En døende håndværker er som et brændende bibliotek
Danskerne med bevaringsværdige huse lytter meget til håndværkerne, fremgår det af en nyligt udgivet spørgeskemaundersøgelse fra Realdania med titlen ‘Tendenser i håndværkernes arbejde med bygningsbevaring’. En af hovedkonklusionerne er ret interessant, nemlig at ca. 2/3 af de adspurgte håndværkere udtrykker at: ”Kunderne har respekt for vores faglighed og lader os træffe stort set alle beslutninger.”
Flere lærlinge bør uddannes på de mange kommende almene renoveringer!
Erfaringer fra metro byggerierne viser, at bygherren på større byggerier skal forholde sig til lærlinge, hvis der skal komme uddannelse af faglærte ud af byggeriet. Det bør almene boligselskaber også overveje, når de med midlerne fra Landsbyggefonden skal renovere 72.000 almene boliger frem mod 2026. Praktikpladser til lærlinge på erhvervsuddannelsen kommer ikke af sig selv, og bygherrer spiller en stor rolle i at ændre på det
Hvor blev byggeskikken af?
Engang var der en klar sammenhæng mellem de steder vi byggede, de materialer vi anvendte og den måde vi brugte dem på. Det er der ikke mere og det udfordrer vores byggeri grundet klimaforandringerne.
Når hjemmet bliver til en arbejdsplads
Corona har knyttet os til vores hjem på nye måder, og derfor bliver det i løbet af hele byggeprocessen særligt vigtigt at have fokus på dialogen med de beboere, der på forskellige måder bliver påvirkede, når de 72.000 almene boliger frem mod 2026 skal renoveres.
Sæt nu de grønne kræfter fri
I øjeblikket forhandler folketingets partier om at sætte 30. mia. af lejernes egne penge fri til at renovere for. De 18.4 mia. skal fjerne køen på 453 renoveringsprojekter og yderligere 11,6 mia. skal over 6 år bruges på nye renoveringsprojekter.
Kan byggebranchen og klimaindsatsen komme positivt ud af coronakrisen?
Får coronakrisen os til at tænke anderledes eller kommer vi hurtigt tilbage til ”plejer”, når hverdagen forhåbentligt snart kommer tilbage? Der er nok flere spørgsmål en svar.Hvis vi griber chancen, har vi nu muligheden for at gøre tingene lidt anderledes og bedre end vi plejer.Det er af flere grunde vigtigt at komme rigtigt i gang med energirenoveringer og klimasikringer og ikke mindst få sat ekstra skub i digitaliseringen for at få et bedre og mere bæredygtigt byggeri, bedre samarbejde, bedre kvalitet, mere og nemmere vidensdeling.
Bygherren har en afgørende rolle i omstillingen til cirkulær økonomi
Ansvarligt forbrug af naturressourcer og produktion er et af FN’s 17 verdensmål. Det er blot én af grundene til, at vi i Danmark inden for 5 til 10 år bør få etableret et smidigt og fleksibelt marked for cirkulær økonomi i hele byggeriets værdikæde.
3 gode grunde til at nedrivning fortjener mere opmærksomhed
Det er allerede gået op for mange, at nedrivning ofte er en afgørende del af byggeprocessen. Men der er stadig en tendens til at se nedrivning som et nødvendigt onde, og som noget, der bare skal overstås, så den værdiskabende renovering kan komme i gang. Den opfattelse er vi mange, der gerne vil gøre op med. Der er nemlig masser af værdi at hente under nedrivningen, der kan være nyttig for den efterfølgende renoveringsproces.
Mere forskning i byggestøj efterlyses
Støjbelastning forårsager stress, hjertekarsygdomme og for tidlig død. Regler for støjniveauer skal bidrage til, at vi ikke udsættes for skadelige støjpåvirkninger, men som reglerne er nu, fungerer de ikke optimalt i praksis. Det kræver nemlig stor omtanke hos dem, der forårsager støjen og dem, der planlægger vores byer og bygger eller renoverer vores bygninger. Derfor er der behov for at problematikken i højere grad bliver anerkendt, og at vi begynder at forske mere systematisk i emnet.
