Viden & aktuelt i kategorien:
Nyhed


Ny portal er din guide til AB18

Implementeringen af det nye aftalesystem i byggeriet kan spare samfundet for gigantiske ekstraregninger. Derfor har Bygherreforeningen med støtte fra Realdania udarbejdet en portal med guides og værktøjer, som skal hjælpe landets bygherrer til at implementere de nye regler.

Bliv medlem af KEAs Uddannelsesudvalg

I forbindelse med nedsættelsen af ny bestyrelse for Københavns Erhvervsakademi – KEA – skal der beskikkes nye medlemmer til KEAs uddannelsesudvalg for programområdet KEA Byg. Bygherreforeningen søger en engageret person, som kan blive foreningens repræsentant i udvalget.

Kommunale bygherrer bør nytænke business casen på idrætsfaciliteter

Idrætsfaciliteter rummer skjulte gevinster, som kun få kommuner i dag udnytter. Bygherrerne bør derfor arbejde med en ny forretningsmæssig tilgang til byggeprojekterne. Og det er bare med at komme i gang. For kommunerne står overfor at skulle håndtere et stort vedligeholdelsesefterslæb på idrætsområdet, lyder det fra international ekspert.

Implement skal uddanne bygherrer

Bygherreforeningen indgår et strategisk partnerskab med et af landets førende konsulenthuse, Implement. Sammen vil de sikre, at der findes et stærkt uddannelsestilbud til landets bygherrer, som ruster dem til hverdagen som projektledere på de store byggerier.

Tidligere Mærsk-chef: Byggeriet har for mange ulykker

Byggebranchen er alt for farlig og kan lære meget af offshore-industrien i forhold til at skabe et bedre arbejdsmiljø og forbedre sin produktivitet gennem et paradigmeskift i kultur og bedre processer, lyder opsangen fra tidligere adm. direktør for Mærsk Oil, Jakob Thomasen. Det skete på en stor konference om produktivitet og arbejdsmiljø, som Bygherreforeningen var med til at afholde i går tirsdag den 21. august.

Nyt AB-system på plads – nu starter implementeringsarbejdet

Det længe ventede AB-system er nu en realitet. Systemet skaber nye rammer for et mere effektivt byggeri. Men parterne skal selv gøre en grundig indsats for at høste de nye fordele, mener Bygherreforeningen, som forudser en stejl læringskurve for en vellykket implementering.

Byggeriet enige om otte veje til færre transaktionsomkostninger

Tilbudsarbejdet i byggeriet indeholder mange uhensigtsmæssige og fordyrende aktiviteter. De såkaldte transaktionsomkostninger på rådgivningsopgaver udgør op til 37 pct. af den samlede kontraktværdi til stor frustration for alle involverede. Nye fælles anbefalinger fra branchen viser vejen til at mindske de spildte timer. Bygherrerne bør fx i højere grad formidle vision og retning for deres projekt, mens rådgiverne med fordel kan være mere selektive og strategiske i deres tilbudsprocesser, siger de nye anbefalinger.

Indstil til Bygherreprisen 2018: Byggeri som flytter grænser

Boligfonden Kubens Bygherrepris 2018 sætter fokus på byggeri som flytter grænser og skaber merværdi for brugerne og samfundet. Indstil et nytænkende projekt eller en bygherre, der udfordrer de gængse dogmer og sætter nye standarder for anvendelse af byggeriet.

Building Green som forum for svære emner

God lyskvalitet i bygninger får ofte ikke nok opmærksomhed, når byggerierne planlægges. I krydsfeltet mellem optimering af energiforbruget og opfyldelse af et minimumskrav til belysning, går lyskvaliteten tabt. Og brugerne, der bruger en stor del af deres liv i bygningerne, bliver tabere. På den netop overståede Building Green-messe i Aarhus satte Bygherreforeningen derfor fokus på, hvordan vi kan sikre lyskvaliteten.

Lille opbremsning i det private byggeri

Byggeriets travlhed ser ud til at fortsætte ind i resten af 2018. Men modsat tidligere målinger er det ikke det private, som trækker væksten, viser nye tal fra Byggepipeline. Målingen registrerer alle planlagte offentlige og private byggeprojekter, der igangsættes inden for de kommende 12 måneder.