Viden & aktuelt i kategorien:
Nyhed


Bygherreprisen 2023: Fire bygherrer viser bæredygtigt lederskab

Bygherreprisen stiller igen i år skarpt på bygherrerollen. I sidste uge var bedømmelseskomiteen på besøg hos fire udvalgte bygherrer, som i særlig grad har levet op til prisens kriterier om at vise lederskab for branchen. Særligt i relation til den grønne omstilling. Komiteens seks medlemmer besøgte Vejdirektoratet, NREP, Olav de Linde og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. De fire kandidater var udvalgt blandt 35 indstillede bygherrer til besøg.

Nye værktøjer kan styrke sammenhængen mellem pædagogik og folkeskolens fysiske rammer

Bygherreforeningen lancerer nu værktøjer, der kan hjælpe landets kommuner med at sikre, at der kommer en større sammenhæng mellem folkeskolernes fysiske rammer, trivsel og pædagogik. Værktøjerne kan hjælpe med at besvare nogle af de store spørgsmål, som kommunerne står overfor, når de skal beslutte, hvad der skal bygges, og som kan understøtte lærer og elever i at tage nye rammer i brug bedst muligt.

Stor interesse for at få hjælp til skolebyggeri

I juli åbnede Bygherreforeningen op for at kommuner og erhvervsskoler, der står overfor at skulle bygge skoler, kan indstille deres projekt og blive udvalgt til et gratis forløb, som i forskellige faser kan hjælpe dem med at bygge bedre skoler. Interessen er stor, særligt for evaluering af allerede eksisterende folkeskolebygninger og for at hjælp i de indledende faser af erhvervsskolebyggerier. Det er fortsat muligt at indstille projekter frem til den 30. august.

Mere skub i byggesagsbehandlingen? Her er 7 råd til at skabe en bedre forhåndsdialog

En ny guide udarbejdet af aktører på tværs af byggebranchen giver nu anbefalinger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på med syv råd til at undgå spildprocesser og skabe en bedre dialog, både før, under og efter mødet. Rådene er rettet mod både bygherre- og kommuneteamet.

Brugen af EPD’er kan hjælpe bygherrer med at realisere ambitiøse klimamålsætninger

I følge den gældende klimalov skal Danmark være klimaneutral i 2050. Det skaber store udfordringer – særligt for bygge-, anlægs- og ejendomssektorerne, som står for 30 pct. af den samlede CO2-udledning og 40 pct. af det samlede energi- og materialeforbrug i Danmark. Som bygherre har man, ved at sætte ambitiøse målsætninger for sine byggeprojekter, mulighed for at gå forrest i kampen for en klimaneutral branche. Og brug af EPD’er kan være et element i at indfri de målsætninger. Bygherreforeningen forudser, at der vil blive stor efterspørgsel på flere og bedre EPD’er i de kommende år.
Troels Lund HOFOR

Geologen, der blev bygherre: “Vand har altid været den ‘blå’ tråd for mig”

I denne måneds Bygherreportræt kan du møde Troels Lund, der er seniorprojektleder i HOFOR på Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark, som skal bygges inden for de kommende fire år. Han var bl.a. med til at bygge første etape af Værket ved Søndersø, der som en del af HOFORs store vandværksprogram vandt Bygherreprisen 2021.

Leder: Beslutningstagerne skal også købe ind på bæredygtighed

Vores seneste bygherrebarometer viser, at landets bygherrer mener, at de selv efterspørger bæredygtighed højere end deres ledere i fx bestyrelser eller direktioner. Byggebranchen har måske en blind vinkel i forhold til at sikre at også beslutningstagerne i de organisationer, som indkøber byggeri, har strategisk fokus på den bæredygtige dagsorden.

Sådan ser bæredygtighedsstrategien ud hos to forskellige bygherreorganisationer

Der er bevægelse i bygherrernes måde at arbejde med bæredygtighedstiltag på. Fx viser årets Bygherrebarometer at stadig flere nybyggerier bliver certificeret. I 2023 ser det ud til at 51 pct. af alle byggeprojekter med byggesum på over 40 mio. kr. bliver certificeret. For to år siden var det blot 43 pct. Desuden viser målingen, at emner som indeklima og sundhed samt energioptimering og affaldshåndtering er væsentlige prioriteringer for landets bygherre. Desuden er der en ny stor interesse for bedre udnyttelse af bygningsarealerne. 
Børnehuset Svanen i Gladsaxe KommuneJonathan Grevsen

Bæredygtighed fordrer strategisk og systematisk tilgang i de kommunale bygherreorganisationer

En ny Realdania-støttet analyse fra Bygherreforeningen viser, at kommunerne er i gang med at geare sig til at arbejde med bæredygtighed, men at mange stadig har udfordringer med at arbejde med en strategisk tilgang, forandringsledelse og forankring af læring i organisation og projekter. Guide og seminarrække skal understøtte kommunernes arbejde.

Klare udbuds- og konkurrencekriterier er afgørende i den cirkulære økonomi

Ny eksempelsamling fra Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder viser, hvilke konkurrencekriterier og mindstekrav førende bygherrer i cirkulær økonomi benytter, når genbrug, genanvendelse, fornybare ressourcer, transformation og nye designprincipper indtænkes i projekterne.