Konferencen arrangeres i samarbejde med Byggefakta. Er du medlem af Byggefakta, får du derfor samme fordelagtige pris som Bygherreforeningens medlemmer. Ved at bruge rabatkoden ‘Byggefakta2024’ i tilmeldingen, vil du opnå rabatten. OBS! rabatkoden kan ikke bruges, såfremt du er medlem af både Bygherreforeningen og Byggefakta – i det tilfælde vil du automatisk få Bygherreforeningens medlemsrabat.
Byg- og anlægsherrerne og byggebranchen bygger til fremtiden. En fremtid hvor udfordringer som klimaforandringer, geopolitiske forskydninger og mangel på arbejdskraft tegner til at blive endnu større end i dag. Udfordringer, som man bør forholde sig til, når der igangsættes byggeri i dag og i morgen. Men hvilken fremtid er det, du som bygherre eller samarbejdspartner bygger til – og hvordan forbereder du dig på den? Vi inviterer til konference om fremtidens byggeri, hvor vi hører mere om hvilke tendenser, der vil påvirke byggeriets, markedets og samfundets udvikling på både kort og langt sigt. Og så får vi et indblik i, hvordan man arbejder med fremtidsscenarier og tager beslutninger baseret på analyser af fremtiden. For byggebranchen kan også have en indflydelse på samfundsudviklingen og bidrage til at øge sammenhængskraften i samfundet, uddanne fremtidens arbejdskraft og nedbringe ressourceforbruget og klimaaftrykket.
Denne konference henvender sig både til dig, der er byg- eller anlægsherre, og vil vide mere om, hvordan du planlægger byggeri til fremtiden, og til resten af værdikæden som vil have indblik i, hvad bygherrerne fremadrettet vil efterspørge af deres samarbejdspartnere.
Program
08:30-09:00 Ankomst og morgenmad
09:00-09:40 Velkomst og præsentation af Bygherrebarometeret
Vi starter konferencen med et kig på Bygherrebarometeret. Hvad fylder meget for bygherrerne nu, og hvad vil fylde i 2025? Og hvilke projekter er der udsigt til? Vi kigger 12 måneder frem, hvad ligger der i pipeline, og hvordan ser det anderledes ud end andre år?
Jesper Malm, områdechef, Bygherreforeningen og Mette Linneboe Pedersen, kommunikations- og marketingchef, Byggefakta
09:40-10:20 Hvad skal byggebranchen forberede sig på?
Bygherrebarometeret giver os indblik i bygherrernes virkelighed nu og i 2025. Men stemmer det overens med drivers i markedet, reguleringer og den politiske agenda? Som byg- og anlægsherre er det essentielt at kunne løfte blikket fra egne projekter og holde sig orienteret. Ved vi, hvad vi kan forvente os i branchen på kort og lang sigt? Hvad udfordrer os? Og hvilke usikkerheder skal vi forberede os på? Bæredygtighed, manglende arbejdskraft og politisk usikkerhed er blot nogle af de emner, som har påvirket byggebranchen de seneste år – men vil det fortsætte? Og hvad kan vi blive ramt af fremadrettet? Det gør Martin Kyed os klogere på her.
Martin Kyed, cheføkonom, Byggefakta
10:20-10:35 Formiddagspause
10:35-11:35 The potential future(s) for buildings and cities
How will buildings and cities be planned and designed in the future? And how will big trends and drivers in the market, like technology and digitalisation, be affecting the building industry over the next 20 years? Experts from Foresight at Arup work closely with these topics, and in this talk we will be presented to their recent work and research and how they foresee the future(s) for the building industry.
Olivier Woeffray, Foresight Leader, Strategy and Insights, Arup
(the presentation will be in English)
11:35-11:50 Kaffepause
11:50-12:30 Panelsnak: Byg- og anlægsherrernes hverdag
Efter en række oplæg med fokus på fremtidsperspektiver for byggebranchen, zoomer vi ind på byggebranchen og byg- og anlægsherrernes konkrete hverdag. Hvordan arbejder byg- og anlægsherrerne med fremtidsscenarier i deres projekter, og hvilke tendenser ser de som afgørende for branchens udvikling de kommende år? Med udgangspunkt i en række fremtidsscenarier for byggebranchen, diskuterer de byggeriets udvikling både i de kommende år og på længere sigt – og hvilke typer af projekter de vil efterspørge hos deres samarbejdspartnere fremadrettet.
Faciliteres af Jesper Malm, områdechef, Bygherreforeningen
Panel:
Ann-Sofie Østberg Bjergby, CFO, AKF Holdings
Helle Gaub, vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Øvrige deltagere i panelet annonceres snarest
12:30-12:40 Afrunding og tak for i dag
12:40-13:40 Netværksfrokost
Ret til ændringer forbeholdes
Udstillere
Dagen igennem kan du få ny inspiration ved at besøge spændende stande, hvor der står udstillere klar til en snak.
Du kan møde: Dalux
Flere udstillere offentliggøres løbende.
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Har du brug for at deltage online, skal du kontakte info@bygherreforeningen.dk for at høre, om det er muligt på dette arrangement. Bemærk at prisen er uændret.
Vil du være udstiller på dette arrangement?
Nu kan du som organisation eller virksomhed få en plads som udstiller ved udvalgte arrangementer.
Til vores arrangementer er viden, netværk og inspiration altid i fokus, og det har du nu mulighed for at bidrage til, ved at møde arrangementets deltagere til faglige diskussioner og netværk i løbet af dagen.
OBS: Udstillerne vælges altid ud fra om de har en faglig relevans for dagens deltagere, og du er derfor ikke garanteret en plads. Der er et begrænset antal pladser som udstillere ved vores arrangementer, og når en udstiller først er godkendt til at få en plads, tildeles pladserne efter først-til-mølleprincippet.
Læs mere og kontakt os for et samarbejde.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning