Med AB18-systemet fra 2018 kom også en revision af Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 (YBL 2018). På dette kursus tager vi udgangspunkt i YBL18 og sætter fokus på, hvordan du bedst anvender ydelsesbeskrivelsen i dine aftaleforhold. For eksempel: Hvad indeholder ydelsesbeskrivelsen? Hvilken betydning har den for dig som bygherre? Og hvilke beslutninger om supplerende opgaver skal du tage i tilknytning til ydelsesbeskrivelser, herunder afregningsform og aftaleform?

Da det ikke var alle Bygherreforeningens ønsker, der blev imødekommet under udarbejdelsen til YBL18, besluttede Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg at formulere forslag til afvigelser. På dette kursus gennemgår vi også foreningens forslag til afvigelser.

 

Program


09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
Vi starter dagen med at byde på morgenbrød og kaffe

 

09:30-09:45 Velkomst og introduktion til dagen
Vi byder velkommen og rammesætter dagens tema

Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

 

09:45-11:30 Introduktion til Ydelsesbeskrivelsen YBL18
Her får du overblik over nyheder i YBL18. Vi gennemgår, hvilken betydning ydelsesbeskrivelsen har for dig som bygherre. Du hører kort om Ydelsesbeskrivelse for Bygherrerådgivning (YBB19) og Ydelsesbeskrivelse for Anlæg (YBA19), som kom i efteråret 2019.

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI

 

11:30-12:00 Projekteringsledelse og projektgennemgang
Hvordan arbejder du med YBL18 i projekteringsledelse og projektgennemgang?

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI

 

12:00-13:00 Frokost

 

13:00-15:00 Gennemgang af YBL18 med fokus på relationen mellem bygherre og rådgiver
Vi gennemgår YBL18 med fokus på relationen mellem bygherre og rådgiver i forhold til  leverandørprojektering, digitalisering og risiko- og budgetstyring

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI og
Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg

 

15:00-15:15 Kaffe og kage

 

15:15-15:45 Bygherreforeningens forslag til afvigelser
Ikke alle Bygherreforeningens ønsker blev imødekommet i arbejdet med YBL 18. Derfor besluttede Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg at formulere forslag til afvigelser fra YBL18, som du hører baggrunden for her.

Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg

 

15:45-16:00 Opsamling og evaluering

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI

 

16:00 Farvel og tak for i dag

 

Ret til ændringer forbeholdes

 

Underviser

Niels Christian Toppenberg, seniorprojektleder, COWI
Niels Christian Toppenberg er akademiingeniør fra Aalborg Ingeniørakademi og har en lang erfaring som bygherrerådgiver. Derudover deltager han i en række organisationer og udvalg, herunder udvalg i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Niels Christian Toppenberg var med til at formulere Ydelsesbeskrivelserne i 2012, ligesom han repræsenterer FRI i den igangværende revision af disse.

 

Oplægsholder

Bjarne Bæk, Senior Legal Counsel, Københavns Lufthavne A/S og formand for Bygherreforeningens Rammebetingelsesudvalg
Bjarne har ansvaret for udarbejdelsen af Københavns Lufthavnes udbud og kontrakter og har i sin egenskab af formand for Rammebetingelsesudvalget været med til at formulere Bygherreforeningens forslag til afvigelser fra YBL18

 

Praktisk

Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

 

Kursusforløb i AB-systemet

Vi har samlet vores kurser i en række kursusforløb, som gør det nemmere for dig at navigere i vores kursusudbud. Du kan som altid vælge blot at deltage i et enkelt kursus, eller du kan vælge at deltage i hele forløbet, så du bliver godt på inden for det enkelte område. Hvis du vil tage et helt kursusforløb eller en del af det, så kontakt om, så hjælper vi med tilmelding. Du kan også opnå rabat ved at købe flere kurser på en gang.