Når byggeprojekter går over tid eller bliver dyrere end budgetteret, kan hverken bygherre, brugere eller udførende være tilfredse. Effektiv risikostyring er et vigtigt værktøj i forhold til at sikre robuste projekter, der ikke blot er bygbare, men også holder budget og tidsplan.
På dette kursus sætter vi fokus på, hvordan bygherrens risikostyring kan være med til at kvalificere økonomi, tidsplan og beslutninger i de tidlige faser – både i en portefølje og i et projekt. Derudover giver dagen et sjældent indblik i risikostyringen hos såvel bygherre som rådgiver og entreprenør med deres perspektiver på, hvordan risikostyring kan bruges til at styre leverancer og give bedre beslutningsgrundlag.
Kurset henvender sig til projektledere og projektmedvirkende i bygge- og anlægsprojekter, og giver dig indblik i, hvordan effektiv risikostyring kan gøre din økonomi, tidsplan og byggeproces mere robust over for usikkerheder.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
Vi starter dagen med at byde på morgenbrød og kaffe.
09:30-09:45 Velkomst
Vi byder velkommen og rammesætter dagens tema.
Rolf Simonsen, programdirektør, Værdibyg & områdechef, Bygherreforeningen
09:45-10:15 Bliv klædt på til risikostyring
Værdibyg står bag tre vejledninger om risikostyring. Her hører du mere om baggrunden for vejledningerne og får input til, hvordan du kan bruge dem.
Rolf Simonsen, programdirektør, Værdibyg & områdechef, Bygherreforeningen
10:15-10:45 Robuste projekter og effektiv risikostyring – hvordan gør man det
Hvilke resultater kan effektiv risikostyring have for bygherrens projekt? Hvordan kan risikostyring bruges i forhold til at styre mod mål for tid, kvalitet og økonomi/budgetplanlægning? Og hvordan arbejder du med at gøre risikostyring til en del af kulturen på dine projekter?
Mads Blaabjerg, civilingeniør, Emcon & gennemgående underviser på dagen
10:45-11:00 Formiddagspause
11:00-11:30 Robuste projekter og effektiv risikostyring – hvordan gør man det? (fortsat)
11:30-11:45 Opsamling: Opmærksomhedspunkter fra formiddagens program
Vi tager en kort temperaturmåling ovenpå formiddagens indlæg. Er der områder, som har givet anledning til særlig opmærksomhed eller vakt spørgsmål?
11:45-12:45 Frokost
12:45-13:45 Risikostyring i praksis: Øvelse og debat
Vi sætter gang i øvelse og debat, som perspektiverer risikostyring i forhold til din hverdag og i forhold til, hvordan du kan arbejde med risikostyring for at sikre et robust projekt.
13:45-14:30 Bygherrens risikostyring
Erfaringer og hovedpointer fra mere end 30 års risikostyring af større bygge- og anlægsprojekter.
Trine Holst Veicherts, Senior Risk Manager, Novo Nordisk
14:30-14:45 Eftermiddagskaffe
14:45-15:30
Oplæg og oplægsholder annonceres snarest
15:30-16:00 Opsamling i plenum
Refleksioner og debat om eftermiddagens perspektiver på risiko fra forskellige parter. Giver det anledning til overvejelser i bygherreorganisationen om fordeling af risici og kravsstillelse til samarbejdspartnere?
16:00 Tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Internt kursus
Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.
Uddannelsesforløb i ‘styring og økonomi for bygherrer’
I Bygherreakademiet har vi samlet en række af vores kurser og seminarer i egentlige uddannelsesforløb. Her tilmelder du dig flere kurser samtidig, og til reduceret pris, og klædes således godt på til at overskue og håndtere de opgaver, der ligger inden for det pågældende fagområde. Alle kurser kan selvfølgelig også fortsat købes enkeltvist. Ønsker du at følge uddannelsesforløbet i ‘styring og økonomi for bygherrer’, så læs mere og tilmeld dig via siden her.