Tilmelding: Netværket mødes 2 gange om året, og du tilmelder dig for et år ad gangen. Du får dermed adgang til de kommende 2 netværksmøder ved at melde dig ind nu.
Formål
Bygherreforeningen starter et nyt netværk med fokus på at sikre flere faglærte til byggebranchen via en systematisk indsats på bygherrernes egne byggeprojekter. Foreningen har gennem den tidligere indsats ”Byg med unge-alliancen” i flere år hjulpet bygherrerne med at sikre, at der kommer flere unge mennesker i lære på de store byggeprojekter. Resultaterne er gode. Der er kommet flere lærlinge på de byggerier, hvor bygherren har sat fokus på at sikre flere lærepladser. Og der er opnået mange gode og brugbare erfaringer. Lærlingeindsatsen er desuden en konkret måde at arbejde med verdensmålene 4, 5, 8, 10 og 11.
I dette netværk vil projektledere og ledere fra bygherreorganisationer samt bygherrerådgivere inspirere og dele erfaringer med hinanden. Vi skal bl.a. dele viden omkring erfaringer med metoder der skaffer unge til branchen og sikrer den lærepladser. Det handler lærlingeklausuler, dimensionering og måltal, lærlingeplaner, forskellige rekrutteringsindsatser og hvordan der arbejdes med fastholdelse af lærlinge samt andre emner som netværkets medlemmer ønsker at dykke ned i.
Målgruppe
Netværket er åbent for alle bygherrer og rådgivere, både jer som allerede er godt i gang med at sikre flere lærlinge til jeres byggeri, jer som står overfor at skulle i gang samt jer der er nysgerrige og gerne vil vide mere.
Temaer
Potentielle temaer:
- Hvad er en lærlingeplan, og hvordan kan den sikre flere lærlinge på byggepladsen?
- Udenlandske entreprenører og lærlinge
- Bygherres formidling og branding ifm. Lærlingeindsats
- Tidlig opstart og dialog med entreprenør
- Videndeling i egne organisation
- Har bygherren en rolle i forhold til at sikre en god tone så lærlinge kan fastholdes og gennemfører deres uddannelse?
- Andre emner
Sted
Møderne vil blive afholdt i Bygherreforeningen. BLOX, Bryghuspladsen 8, 1473 København.
Pris for deltagelse
Prisen for et års deltagelse er 3.300 kr. ex. moms for medlemmer af Bygherreforeningen og 4.200 kr. ex moms for ikke-medlemmer af Bygherreforeningen.