Dette seminar er for dig, der ønsker at få ny faglig viden fra eksperter og drøfte både udfordringer og muligheder med evaluering af byggeri. Du vil bl.a. blive præsenteret for forskellige metoder, evalueringsprocesser og erfaringer, som du kan bruge i dit eget arbejde med evaluering af din portefølje.
Der er rigtig mange årsager til, at vi skal tænke os godt om, inden vi sætter skovlen i jorden eller renovere vores bygningsmasse (klima, anvendelse af bygningen og lokaler, arbejdsmiljø, arbejdsglæde, byggeprocessen/spild). Derfor er vi nødt til at indtænke evalueringsprocesser, som en naturlig del af vores arbejde, når vi skal udvikle noget nyt, men også når vi har færdiggjort et projekt. Vi skal vide, hvad der virker, og hvad der ikke gør, om byggeriet har den ønskede effekt, om resultaterne lever op til, det forventede m.m. Det kigger vi nærmere på ved dette seminar.
Program
09:00-09:30 Ankomst og morgenmad
09:30-09:50 Velkomst og introduktion
Velkommen til dette seminar om evaluering og erfaringsopsamling i byggeriet. Vi starter med at tage et kig på dagens program, hvorefter vi hilser på hinanden ved bordene, inde vi skal høre dagens første oplæg.
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen og Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Værdibyg
09:50-10:35 Evaluering og metodeovervejelser
Hvilke redskaber og metoder har vi til at evaluere på byggeprocessen? Hvad siger forskningen og resultaterne om erfaringer, anbefalinger, faldgruber og barrierer? Hvad kræver det, og hvordan kan vi bruge evalueringen efterfølgende? Det vil dagens første oplægsholder komme ind på her, hvor der også lægges op til inklusion af deltagerne gennem en snak om, hvordan bygherrerne kan blive bedre til at opsamle erfaringer og data fra de danske byggeprojekter og etablere en fælles vidensopsamling og evalueringsstrategi.
Kim Haugbølle, seniorforsker, BUILD – Aalborg Universitet
10:35-10:50 Formiddagspause
10:50-11:30 Evalueringsværktøjet til Almene Renoveringsprojekter
AlmenNet har udviklet et evalueringsværktøj til renoveringsprojekter, så boligorganisationerne kan lære af erfaringerne og blive bedre til at gennemføre projekterne i fremtiden. Landsbyggefonden varetager i dag værktøket, og vi skal derfor både høre om udviklingen af værktøjet fra start og til nu. Hvilke indledende tanker gjorde man sig Hvordan har forløbet været med udviklingen af evaluerings-værktøjet? Hvilke udfordringer og barrierer er man stødt på undervejs? Og hvordan fungerer værktøjet i dag?
Niklas Jarnit, sekretariatsleder, AlmenNet og Anita Pedersen, afdelingschef, Landsbyggefonden
11:30-12:10 Evaluering af Rigshospitalets Nordfløj
Regionerne skal udarbejde en evalueringsrapport til Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 år efter ibrugtagning af de enkelte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Etableringen af projektet på Rigshospitalet har givet læring for hospitalet og regionen på en lang række områder. Chefkonsulent hos Region H, Mille Kauffmann, har været med i Kvalitetsfondsprojektet fra projektets begyndelsen til aflevering af byggeriet, og hun har derfor stor viden om projektet og den udarbejdede evalueringsrapport. I dette oplæg skal vi høre om arbejdet med evalueringen og eksempler på resultater og erfaringer.
Mille Kauffmann, chefkonsulent, Rigshospitalet
12:10-12:35 Drøftelser om erfaringer fra egne projekter
Ved bordene tager vi en snak om egne erfaringer med evaluering af projekter. Har vi arbejdet med evaluering i længere tid? Er det noget vi har kigget lidt på? Eller er det noget, vi gerne vil i gang med? Hvilke erfaringer har vi hver i sær, som vi kan dele med andre bygherrer – og gøre branchen stærkere?
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen og Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Værdibyg
12:35:13:35 Frokost
13:35-14:15 Effekt af evaluering i kontorbyggeri
Hvad ved vi om vores projekter med kontorbyggeri? Hvordan kan vi evaluere på disse? Og hvilken effekt har det, når vi evaluerer på dem? Det bliver vi klogere på her. Eva Bjerrum har længe arbejdet med kontorbyggeri og evalueringer, og hun vil her give os indblik i sine erfaringer, og hvordan vi kan arbejde med evaluering af egne (kontor)projekter.
Eva Bjerrum, Distinguished Organisation Analyst, Alexandra Instituttet
14:15-14:35 Fælles øvelse/drøftelser
Nærmere information annonceres snarest
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen og Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Værdibyg
14:35-14:55 Eftermiddagspause
14:55-15:35 Evaluering som fundament for fremtidig design: Vrå Børne- og Kulturhus
AART offentliggjorde i december 2023 en evaluering af Vrå Børne- og Kulturhus. Evalueringen bygger på en kvantitativ og kvalitativ før- og eftermåling, og anvender en forandringsteoretisk tilgang til at udfolde sammenhængen mellem det byggede miljø og det levede liv inden for fem centrale visioner for skolen. Evalueringen viser bl.a., hvordan arkitekturen understøtter en fælles identitet og sammenhængskraft på skolen, hvordan forskellige arkitektoniske virkemidler har betydning for variation i undervisningen og elev- og medarbejder trivsel, samt hvor afgørende en løbende brugerinddragelse er for en succesfuld ibrugtagning af byggeriet. Evalueringen bidrager således med værdifuld viden til fremtidig design af skolebyggeprocesser.
Mette Riisgaard Hansen, Senior evalueringskonsulent, AART
15:35-15:45 Afrunding og tak for i dag
Vi afrunder dagen med de sidste spørgsmål og kommentarer.
Faciliteres af Christine Skovgaard Madsen, områdechef, Bygherreforeningen og Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Værdibyg
Ret til ændringer forbeholdes.
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Fotokredit: Nils Schirmer