Tildelingskriterier og evalueringsmodeller er blandt de vigtigste elementer i ethvert udbud. Det rigtige valg af tildelingskriterier kan optimere konkurrencen mellem byderne og dermed sikre, at bygherren får mest for pengene.
Der ses dog mange eksempler på mere eller mindre alvorlige fodfejl ved udformningen af tildelingskriterier og brug af evalueringsmodeller, og dette er da også blandt de forhold, der oftest klages over til Klagenævnet for Udbud. Derfor er det ekstra vigtigt at have et godt overblik over det juridiske regelsæt bag.
Dette kursus tager afsæt i udbudslovens regulering af tildelingskriterier og evalueringsmodeller, herunder pligten til, til en vis grad at lægge modellen frem i udbudsmaterialet. Du får overblik over juraen bag og bliver klogere på, hvordan du som bygherre udvælger de “rigtige” tildelingskriterier og evalueringsmodeller, der sikrer projektet den bedste værdiskabelse.
Kurset sætter særligt fokus på brugen af kvalitet som tildelingskriterium, herunder de anbefalinger, som indgår i Værdibygs vejledning ”Kvalitet som tildelingskriterium”. Derudover får du også indblik i, hvordan du kan anvende totaløkonomi og levetidsomkostninger som tildelingskriterier.
Kurset henvender sig til alle, der beskæftiger sig med udbud og bygge- og anlægsopgaver, og som gerne vil have inspiration og gode råd til, hvordan man finder de rette virksomheder til sine projekter
Program
09:00-09:30 Ankomst, kaffe og morgenbrød
09:30-09:45 Velkomst og introduktion til dagen
Vi byder velkommen og rammesætter dagens tema.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun og gennemgående underviser på dagen
09:45-10:30 Kvalitet som tildelingskriterium
Vi starter dagens kursus med et kig på ’Kvalitet som tildelingskriterium’, hvor der tages udgangspunkt i Værdibygs vejledning med samme navn. Her kan du høre om, hvordan du kan udvælge og udforme kvalitative kriterier, som kan bidrage til ”best value for money” – fx. med henblik på at opnå andre typer af samarbejder med rådgivere og entreprenører.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun
10:30-10:45 Formiddagspause
10:45-11:30 Totaløkonomi og LCA-beregning som tildelingskriterium
Det stigende fokus på LCA-beregninger, og Bygningsreglementets nye grænseværdier for CO2-aftryk, vil med stor sandsynlighed blive en stadigt større udslagsgivende faktor, når tildelingskriterierne skal udformes. I dagens afsluttende indlæg ser vi nærmere på overvejelser omkring totaløkonomi og livscyklusvurdering i forhold til udbudskravene og giver et bud på, hvor udviklingen peger hen.
Kim Haugbølle, seniorforsker, Aalborg Universitet, BUILD
11:30-12:15 Juridiske rammer for tildelingskriterier og evalueringsmodeller
Her får du en gennemgang af de vigtigste regler i Udbudsloven.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun
12:15-13:15 Frokost
13:15-14:00 Juridiske rammer for tildelingskriterier og evalueringsmodeller (fortsat)
Her får du en gennemgang af de vigtigste regler i Udbudsloven.
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun
14:00-14:45 Erfaringer og kendelser fra Klagenævnet
Hvor går det oftest galt, og hvordan undgår du som bygherre det værst tænkelige scenarie?
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun
15:00-15:15 Eftermiddagskaffe
15:15-16:00 Erfaringer og kendelser fra Klagenævnet (fortsat)
Hvor går det oftest galt, og hvordan undgår du som bygherre det værst tænkelige scenarie?
Claus Berg, partner og advokat, Bech Bruun
16:00-16:10 Opsamling og tak for i dag
Ret til ændringer forbeholdes
Praktisk
Kurset er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.
Tilmeldingsvilkår
Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start.
Efter de 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen.
Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb
Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning
Internt kursus
Kurset kan også afholdes i din organisation. I så fald står vi for aftaler med oplægsholdere og sørger for kursusmateriale til deltagerne. Kontakt os for at få et tilbud.
Fotokreditering: Mads Eneqvist