Nedenfor kan du læse mere om uddannelsesforløbet: byggeriets aftaler. Ved at tilmelde dig forløbet, er du sikret plads på de forskellige kurser og deltager samtidig til reduceret pris.

OBS: Startdatoen for uddannelsesforløbet er den 29. februar. Du kan læse om og tilmelde dig her. 

 

Kort om uddannelsesforløbet ‘Byggeriets aftaler’

Med dette uddannelsesforløb klædes du på til at navigere sikkert i aftalesystemet og får en god introduktion til entrepriseret samt rådgiversamarbejder i såvel kontraheringsfase, som i projekterings- og udførelsesfase og i forbindelse med eventuelle tvister og mangler. Alt sammen set fra bygherrens perspektiv.

 

Uddannelsesforløbet indeholder følgende kurser:

AB18 for bygherrer
På dette efterhånden klassiske AB-kursus får du en grundig indføring i AB18 – herunder de væsentligste ændringer og nyskabelser, der er kommet siden AB92. Kurset sætter fokus på de muligheder, der ligger i AB18-systemet og succeskriterierne for at anvende dokumenterne, så der skabes størst mulig værdi. Alt sammen selvfølgelig set fra bygherres perspektiv. Vi anbefaler, at du har grundkendskab til entrepriseret, når du deltager på dette kursus.
Læs mere om kurset her

 

ABR18: Bygherrens samarbejde med rådgiver
Bliv klædt på til at navigere sikkert i ABR18. På dette kursus gennemgår vi ABR18 med særligt fokus på bygherrens perspektiv i såvel kontraheringsfasen, som i projekterings- og udførelsesfasen og i forbindelse med eventuelle tvister om projekteringsfejl og mangler.
Læs mere om kurset her

 

Totalentrepriser med ABT18: Hvad kræver det af dig som bygherre?
Hvordan sikrer du, at en totalentreprise er det rette valg for dit byggeprojekt, og hvad er succeskriterierne for en vellykket totalentreprise? Denne kursusdag giver dig forståelse for, hvordan du kan anvende totalentreprise efter ABT18, og hvordan du som bygherre opnår den bedste fordeling af risiko, ansvar, budgetsikkerhed og indflydelse.
Læs mere om kurset her

 

Praktiske værktøjer til AB-systemet
Bygherreforeningen har udviklet en række praktiske værktøjer, som du kan bruge til at opnå fordele, når du arbejder med AB18-systemet. På dette online kursus bliver du introduceret til de praktiske værktøjer, og hvordan du bruger dem bedst.
Læs mere om kurset her

 

Hvem henvender uddannelsesforløbet sig til?

Forløbet henvender sig til dig, som har brug for et godt overblik over aftalesystemets opbygning og de muligheder og faldgruber, du som bygherre skal være opmærksom på i entrepriseaftaler, samt overblik over de gældende regler og råd til at tilrettelægge bedre og mere værdiskabende samarbejder. 

 

Praktisk

Forløbet består af i alt fire kursusdage, som afholdes på datoerne 29. februar, 19. marts, 24. april og 5. december 2023. Alle kurserne i forløbet afholdes i København. Kurserne er alle inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information.

Tilmeldingsvilkår

Du kan frit flytte eller afmelde dig et arrangement indtil 30 dage før arrangementets start. 

Efter 30 dage er tilmeldingen bindende og du vil modtage en faktura på det fulde beløb.
Er du alligevel forhindret i at deltage f.eks. på grund af sygdom, er du naturligvis velkommen til at sende en anden fra din virksomhed i dit sted. Du skal blot sende en e-mail til Rikke Mønster rsm@bygherreforeningen.dk og oplyse om ændringen. 

Ved udeblivelse fra et arrangement faktureres deltageren for det fulde beløb   

Ved uforudsete hændelser (f.eks. ved undervisers sygdom) eller manglende tilmeldinger kan arrangementet flyttes eller aflyses. Bliver arrangementet flyttet til en anden dato, har du mulighed for at framelde dig uden beregning

 

 

 

 

 

Fotokreditering: Madara Moroza