Nyheder om COVID-19 - Bygherreforeningen

Bygherreforeningens nyheder om COVID-19

Her kan du få et samlet overblik over foreningens nyheder relateret til corona-situationen

Leder: Bygherrerne skal efterspørge mere bæredygtighed

Vi har netop haft verdens varmeste sommer, og vi kender efterhånden alle udfordringerne med global opvarmning. Det er afgørende, at vi sænker vores CO2-udledning i alle dele af vores samfund. Også i byggeriet. Og heldigvis er mange allerede i gang. Og den gode nyhed er, at vi hjælpes godt på vej ved, at Danmarks energiproduktion gradvis omstilles til vedvarende energi. Men CO2 er ikke vores eneste udfordring.
27/09/2023/af Andreas Holst-Olesen

Mød de 3 finalister til Bygherreprisen 2023 – stem på din favorit

Der er nu fundet tre finalister, som skal dyste om titlen Årets Bygherre, når Boligfonden Kuben og Bygherreforeningen uddeler Bygherreprisen den 9. november 2023. Læs mere om de tre finalister: Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, Ejendomsselskabet Olav de Linde og NREP og stem på din favorit her.
26/09/2023/af Ida Clausen

Grundig forberedelse sparede ATP Ejendomme for op til et års sagsbehandlingstid

Lang ventetid og frustrationer har længe været kendetegnet for processen omkring byggesagsbehandling. Men den rette forberedelse kan være med til at optimere og forkorte processen. Det oplevede ATP Ejendomme, da de senest henvendte sig til Københavns Kommune for at få lokalplansændring på en af deres ejendomme i Indre By.
22/09/2023/af Freja Andersen

Udvalgsformand og bæredygtighedschef: Bedre data er vejen til mere bæredygtighed

Data og digitalisering kan bidrage til mere bæredygtighed. Det fastslår Graves Simonsen og Michael Friis Ørsted, der er henholdsvis bæredygtighedschef og formand for digitaliseringsudvalget i Bygherreforeningen. Men det kræver et større og bedre datagrundlag, end branchen hidtil har kunnet generere. Hvis vi ikke er i stand til at måle på, om vi rent faktisk anvender mindre kemi eller skaber mere natur, har vi også svært ved at prioritere det ene frem for det andet, fortæller de to i dette interview.
15/09/2023/af Sofie Meyer

Sådan optimerer fire forskellige bygherrer deres kvadratmeter

Optimering af kvadratmeter bliver et stadig vigtigere element i forhold til at agere som professionelle bygherrer i den grønne omstilling. De arealer vi som samfund ikke behøver at bygge, fordi flere funktioner deler samme lokation, kan spares væk. Og det er godt for både klima og økonomi. Vi har spurgt fire forskellige bygherrer om, hvordan de arbejder med arealudnyttelse eller ‘kloge kvadratmeter’, som de også kaldes.
07/09/2023/af Freja Andersen

Bygherreprisen 2023: Fire bygherrer viser bæredygtigt lederskab

Bygherreprisen stiller igen i år skarpt på bygherrerollen. I sidste uge var bedømmelseskomiteen på besøg hos fire udvalgte bygherrer, som i særlig grad har levet op til prisens kriterier om at vise lederskab for branchen. Særligt i relation til den grønne omstilling. Komiteens seks medlemmer besøgte Vejdirektoratet, NREP, Olav de Linde og Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. De fire kandidater var udvalgt blandt 35 indstillede bygherrer til besøg.
01/09/2023/af Ida Clausen

Nye værktøjer kan styrke sammenhængen mellem pædagogik og folkeskolens fysiske rammer

Bygherreforeningen lancerer nu værktøjer, der kan hjælpe landets kommuner med at sikre, at der kommer en større sammenhæng mellem folkeskolernes fysiske rammer, trivsel og pædagogik. Værktøjerne kan hjælpe med at besvare nogle af de store spørgsmål, som kommunerne står overfor, når de skal beslutte, hvad der skal bygges, og som kan understøtte lærer og elever i at tage nye rammer i brug bedst muligt.
29/08/2023/af Freja Andersen

Stor interesse for at få hjælp til skolebyggeri

I juli åbnede Bygherreforeningen op for at kommuner og erhvervsskoler, der står overfor at skulle bygge skoler, kan indstille deres projekt og blive udvalgt til et gratis forløb, som i forskellige faser kan hjælpe dem med at bygge bedre skoler. Interessen er stor, særligt for evaluering af allerede eksisterende folkeskolebygninger og for at hjælp i de indledende faser af erhvervsskolebyggerier. Det er fortsat muligt at indstille projekter frem til den 30. august.
23/08/2023/af Freja Andersen

Mere skub i byggesagsbehandlingen? Her er 7 råd til at skabe en bedre forhåndsdialog

En ny guide udarbejdet af aktører på tværs af byggebranchen giver nu anbefalinger til en mere effektiv forhåndsdialog mellem bygherre og kommune. Formålet er at klæde alle parter på med syv råd til at undgå spildprocesser og skabe en bedre dialog, både før, under og efter mødet. Rådene er rettet mod både bygherre- og kommuneteamet.
23/08/2023/af Freja Andersen

Brugen af EPD’er kan hjælpe bygherrer med at realisere ambitiøse klimamålsætninger

I følge den gældende klimalov skal Danmark være klimaneutral i 2050. Det skaber store udfordringer – særligt for bygge-, anlægs- og ejendomssektorerne, som står for 30 pct. af den samlede CO2-udledning og 40 pct. af det samlede energi- og materialeforbrug i Danmark. Som bygherre har man, ved at sætte ambitiøse målsætninger for sine byggeprojekter, mulighed for at gå forrest i kampen for en klimaneutral branche. Og brug af EPD’er kan være et element i at indfri de målsætninger. Bygherreforeningen forudser, at der vil blive stor efterspørgsel på flere og bedre EPD’er i de kommende år.
18/08/2023/af Freja Andersen

Geologen, der blev bygherre: “Vand har altid været den ‘blå’ tråd for mig”

I denne måneds Bygherreportræt kan du møde Troels Lund, der er seniorprojektleder i HOFOR på Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark, som skal bygges inden for de kommende fire år. Han var bl.a. med til at bygge første etape af Værket ved Søndersø, der som en del af HOFORs store vandværksprogram vandt Bygherreprisen 2021.
11/08/2023/af Freja Andersen

Leder: Beslutningstagerne skal også købe ind på bæredygtighed

Vores seneste bygherrebarometer viser, at landets bygherrer mener, at de selv efterspørger bæredygtighed højere end deres ledere i fx bestyrelser eller direktioner. Byggebranchen har måske en blind vinkel i forhold til at sikre at også beslutningstagerne i de organisationer, som indkøber byggeri, har strategisk fokus på den bæredygtige dagsorden.
30/06/2023/af Freja Andersen

Få den nyeste viden fra Bygherreforeningen i din indbakke

Ja tak – send mig Bygherreforeningens nyhedsbrev